To forskere har gennemgået, hvad der ligger bag påstanden om, at en bestemt sonate af Mozart skulle have gavnlig effekt på epilepsi. De konkluderer, at ingen af studierne lever op til forskningsmæssig standard
Bliv medlem
Følg os på Facebook
Wolfgang Amadeus Mozart øver klaver med sin søster. Senere skrev komponisten en klaversonate, man flere gange har hævdet skulle have gavnlig effekt på epilepsi. Det er en myte siger forskere nu.
Mange medier – både seriøse og knap så seriøse – har fortalt, at Mozarts sonate KV448 havde en gavnlig effekt på epilepsi. Men to forskere fra Wien har nu gået alle studierne igennem. Og deres dom er hård:
“Autoritet uden grundlag, svage undersøgelser og uigennemsigtig rapportering ser ud være den væsentligste drivkraft bag Mozart-myten,” konkluderer de og siger: ”Mozarts musik er smuk, men den lindrer desværre ikke epilepsi.”
Forskerne fandt 64 studier, der omhandlede den specifikke sonate og patienter med epilepsi, og ingen af dem levede op til almindelig forskningsmæssig standard.
Mange af studierne havde hverken en kontrolgruppe eller sammenligning med anden musik, eller også handlede de kun om én patients reaktion på sonaten. I flere studier blev ændringerne hos patienterne ikke beskrevet på en måde, der kunne verificeres. De to forskere fra Wien gjorde også en ihærdig indsats for at få fat i de datasæt, der lå til grund for de tilbageværende studier. Men forskerne bag flere studierne svarede imidlertid, at de ikke længere havde deres data. En del forskere svarede slet ikke.
DR strammer den
Epilepsiforeningen har også skrevet om og faktatjekket nogle af Mozart-studierne i vores nyhedsbrev. Vi har bl.a. præsenteres et forskningsresultat fra Skotland, der målte den elektriske aktivitet i hjernen hos børn, der lyttede til Mozart, for en danske hjerneforsker og en epilepsiekspert.
De skotske forskere konkluderede, at ”denne undersøgelse bekræfter en anti-epileptisk effekt af Mozarts musik på EEG hos børn.” Og DR gav historien overskriften: ”Banebrydende forskning: Mozart kan forhindre epileptiske anfald”.
Men det var at stramme den, sagde vores eksperter, for forskningsartiklen påviste kun, at der kunne måles en lille nedsættelse af antallet af spikes. Og det har ikke nødvendigvis noget med anfald at gøre:
”Vi ved ikke om spikes er godt eller dårligt,” sagde hjerneforskeren Troels Wesenberg Kjær den gang til Epilepsiforeningens nyhedsbrev.
Alt musik er godt
Det norske populærvidenskabelige medie forskning.no har fulgt nyheden om de to schweitzeres afvisning af Mozart-myten op med et interview med Jonna Vuoskoski, der er musikpædagog og lektor ved Universitetet i Oslo.
Hun mener heller ikke, at Mozart skulle have en gavnlig sundhedseffekt på epilepsi eller andre medicinske lidelser:
”Tanken om, at musik kan helbrede, har eksisteret til alle tider i alle kulturer. Fra tidernes morgen har folk sunget sange for at helbrede sygdomme,” siger hun til forskning.no.
Musik kan dog have en terapeutisk effekt, mener hun. Men det er ikke noget, der knytter sig til en bestemt komponist eller musikgenre:
”Det er afgørende, at patienterne selv kan lide musikken og har et forhold til den,” siger Jonna Vuoskoski til det norske medie.
