Med økonomisk støtte fra bl.a. Epilepsiforeningen har danske forskere fundet ud af, hvordan stoffet serotonin måske kan hjælpe nogle mennesker med temporallapsepilepsi.
I 2014 stod lektor Jean-François Perrier på scenen i den store sal på Hotel Radisson Blue i Odense. Han fik overrakt en stor kartoncheck af Epilepsiforeningens protektor, H.K.H Prinsesse Marie. Pengene var en støtte fra Epilepsiforeningens forskningsfond til hans og ph.d. Anders Victor Petersens forsøg på at komme en behandling af temporalepilepsi lidt nærmere.
Nu har de to muligvis fundet ud af, hvordan man med succes kan behandle nogle af de mennesker, der har temporallapsepilepsi og ikke kan gøres anfaldsfri med eksisterende epilepsipræparater.
Forskergruppen fra Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet har i dyreforsøg vist, hvordan stoffet serotonin kan bruges til at påvirke en bestemt receptor i hjernen, der er årsag til anfaldene ved temporallapsepilepsi.
På verdensplan har 30 millioner mennesker temporallapsepilepsi (TLE), og ca. hver tredje af dem kan ikke gøres anfaldsfri med den medicin, der i dag er til rådighed.
Hvad er temporallapsepilepsi?
Et anfald af TLE kan vise sig på mange forskellige måder, lige fra synsforstyrrelser til angst, finger-fumleri, kvalme og hæmmet bevidsthed. I længden kan det føre til dårligere korttidshukommelse og yderligere skade på temporallappen. Derfor er det vigtigt at finde en behandlingsform til den tredjedel, der ikke kan behandles i dag.
Ligesom et jordskælv har et epicenter, har TLE også et startsted. TLE udspringer fra et sted i hjernens temporallap, der hedder subiculom. Calciumstrømme medvirker til, at neuronerne i subiculum danner såkaldte ”bursts” af aktivitet. Når neuronernes aktivitet bliver for synkron, skaber de store elektriske udsving, som viser sig i epilepsianfald. Men det kan kontrolleres med serotonin, forklarer ph.d. Anders Victor Petersen til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nyhedsside.
”Vi har opdaget en bestemt serotonin-receptor (5-HT2C), som kan kontrollere neuronerne ved at mindske en calciumkanals aktivitet. Serotonin går ind og hæmmer calciumstrømmen og forhindrer på den måde neuronerne i at lave ”bursts”, som forårsager epilepsianfaldene,” siger han.
Temporallapsepilepsi kaldes også tindingelapsepilepsi.
Hvad er det nye, forskerne har opdaget?
Ifølge Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er det ikke ny viden, at serotonin kan have en antiepileptisk effekt. Alligevel har der været en tilbageholdenhed med at udnytte det, fordi lægemidler, der påvirker serotonin-systemet, kan have en bred vifte af både tilsigtede og utilsigtede effekter. Problemet har altså været, at man ikke har haft en specifik måde at behandle på, forklarer lektor ved Center for Neuro Science (CNS) Jean-François Perrier.
”Vores opdagelse baner vejen for, at man kan målrette behandlingen specifikt mod den receptor, vi har fundet. Dermed kan man undgå de bivirkninger, som før har været en konsekvens af behandling med serotonin”, uddyber han til fakultets nyhedsside.
Forsøgene har været udført på mus og rotter, og nu håber forskerne, at der er nogen, der har mulighed for at tage deres resultater videre til kliniske forsøg.
Kilde og foto
Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet. Fotoet er fra Epilepsiforeningens landsmøde i 2014, hvor H.K.H. Prinsesse Marie overrækker 186.000 kr. til lektor Jean-François Perrier.
