30.05.2021

Nyt fællesskab: Tal med andre unge og to psykologer

Ungegruppen er et fællesskab for unge med epilepsi i alderen 18-25 år, som foregår i Incita´s lokaler i København

 

”Er du ung og savner du nogen, der virkelig forstår dig, og som genkender de bekymringer du har ift. at leve et frit og ubegrænset liv som ung, samtidig med at du håndterer din epilepsi? Så kom i ungegruppen på INCITA og mød andre unge med epilepsi!”

Sådan lyder invitationen fra Lars.

Fælleskabet skulle være startet op i starten af i år, men på grund af coronasituationen blev det at på pause. Men nu starter det op igen. Opstarten bliver i ultimo august og tidspunktet bliver torsdage 14-16. 

”Vi er en mindre gruppe unge og en psykolog, der i fællesskab vil tale om de udfordringer der er forbundet med at have en kronisk sygdom med udfordrende anfald og symptomer. Vi taler i den forbindelse om selvværd og selvtillid, om følelser, om forældre, om at flytte hjemmefra, om venner, kærester, fremtidsdrømme, arbejde og studier”, fortæller de.

Ungegruppen er et fællesskab for unge med epilepsi i alderen 18-25 år, som foregår i Incita´s lokaler på Ellebjergvej i København. Der vil være ca. 20 forløbsgange af to timers varighed en eftermiddag hver uge påbegyndende august 2021 og løbende frem til efteråret 2022.

Tilmeld dig

Hvis du vil være med skal du kontakte Lars Hestbæk: lahe@incita.dk

Projektet er et pilotprojekt i samarbejde med Trygfonden og Epilepsiforeningen, og der er derfor ingen brugerbetaling.

Der vil være et meget begrænset antal pladser, men hvis ovenstående har fanget din interesse, skal du blot kontakte Lars, som vil lave en plan for deltagerne med præcise tider og dage.

Kilde og kontakt

Incita. Lars Hestbæk: lahe@incita.dk

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev