17.03.2022

Krigen i Ukraine øger antallet af anfald, det er svært at få medicin frem, og nogle kan ikke flygte

Paraplyorganisationen ILAE vil med en aktionsplan sikre, at ukrainske epilepsipatienter fortsat kan få adgang til medicin og behandling

 

Af Alla Hougaard
allan@epilepsiforenigen.dk

Epilepsilægernes globale organisation, International League Against Epilesy (ILAE), anslår, at der findes 200.000 mennesker med epilepsi i Ukraine. Ca. 10.000 af dem formodes at have lykkes med at flygte.

ILAE har for nylig vedtaget en plan med syv tiltag, som skal hjælpe både mod de ukrainere, der er flygtet fra Ukraine og dem som fortsat er tilbage i hjemlandet, gennem det kaos, som er opstået efter Ruslands invasion i Ukraine. Tiltagene retter sig både mod de ukrainere, der er flygtet fra Ukraine og dem som fortsat er tilbage i hjemlandet.

Medicinleverancer

Epilepsiforeningen har talt med præsidenten for ILAE, Helen Cross, om situationen i det krigsplagede land. Hun fremhæver to tiltag som de mest presserende, begge handler om medicinleverenser.

image

”Vi starter denne ugen en indsamling, som er målrettet specifikt til at indkøbe mobiltelefoner og simkort til epilepsiramte”

Helen Cross

”Lige nu er det mest presserende at sikre, at alle personer kan få adgang til medicin. Det er et problem, at de nødhjælpspakker, som hjælpeorganisationer har med ind i Ukraine indeholder forskellig slags medicin til førstehjælp, men anti-anfaldsmedicin er sjældent inkluderet. Så det må vi have rettet op på,” siger Helen Cross.

Det andet vigtige punkt handler om de generelle medicinleverancer til epilepsiramte i Ukraine.

”Mange dele af Ukraine er afskåret fra omverden, det gør det svært at få medicin ind. Vi samarbejder med hjælpeorganisationer på plads i Ukraine og medicinalvirksomheder om at få etableret medicinforsyninger til passende steder i Ukraine”, siger Helen Cross.

ILAE har også fokus på at hjælpe de mange epilepsiramte, som er flygtet til Ukraines nabolande, både i forhold til medicin og behandling, ligesom man har forsøgt at overkomme de sprogproblemer, der kan være i de forskellige nabolande.

”Vi forsøger at udvikle nogle guidelines på forskellige sprog. Mange taler engelsk, men i de omkringliggende lande kan der være nogle sprogbarrierer, så vi forsøger at oversætte de væsentligste epilepsi-fraser til de forskellige sprog, der tales i nabolandene”, siger Helen Cross.

Stress, sygdom og skader

En anden bekymring handler om, at stress, sygdom eller skader, som kan opstå som en følge af krigen, kan være med til at fremprovokere anfald hos epilepsipatienter.

image

“Især for epilepsipatienter med indlæringsvanskeligheder kan det være et problem, fordi de ikke er klar over, hvordan de skal gribe det an.”

Helen Cross

”Der er en risiko for, at folk kan få flere anfald på grund af krigsomstændighederne. Det kan være hovedskader eller infektionssygdomme, eller forøget stress som kan være med til at give anfald.”

Et andet fokuspunkt hos Helen Cross handler om at sikre, at epilepsipatienter kan opretholde kontakten med omverden, så de har mulighed for at udveksle journaloplysninger og få adgang til  psykosocial støtte, hvis der skulle blive behov for det.

”Vi starter denne ugen en indsamling, som er målrettet specifikt til at indkøbe mobiltelefoner og simkort til epilepsiramte for at sikre, at de hele tiden kan holde kontakten og kommunikere”.

Svært ved at flygte

Helen Cross peger også på, at mange epilepsipatienter kan have problemer med at flygte ud af Ukraine.

”Især for epilepsipatienter med indlæringsvanskeligheder kan det være et problem, fordi de ikke er klar over, hvordan de skal gribe det an, også fordi de måske ikke længere har den nødvendige hjælp og støtte. Så det er også et problem, vi skal være opmærksomme på”.

I ILAE’s seneste opgørelse havde man estimeret at 7000 – 8000 epilepsiramte havde haft held til at flygte ud af Ukraine. Helen Cross vurderer, at tallet i dag ligger omkring de 10.000. Helen Cross vurderer samtidig, at der er omkring 200.000 epilepsiramte tilbage i Ukraine.

Kilde

Epilepsiforeningen. Og De syv initiativer (pdf)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev