Læge om overgangsalderen: “Der er jo rigtig mange faktorer, der kan påvirke anfaldene i den periode”

Nogle kvinder får flere anfald i menopausen, andre får færre. Overgangsalderen er bl.a. berygtet for søvnbesvær, humørsvingninger og knogleskørhed. Alt samme noget, der går dårligt i spænd med epilepsien eller epilepsimedicinen

 

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Det er en af de kolde dage i april, hvor skyerne er ved at samle sig til at regne med iskoldt sjap. I Rigshospitalets have har de seneste dages vind væltet nogle af de sorte fletstole omkuld. Men vi trodser vejret og sætter os med overfrakker og mundbind ved et af de runde haveborde.

Kvinders overgangsalder – menopausen eller klimakteriet – skyldes ændringer i hormonbalancen. De fleste ved, at det er markante ændringer, der kan påvirke både krop og sind med for eksempel hedeture, søvnproblemer, humørsvingninger eller seksuelle problemer. Men hvad betyder overgangsalderen for epilepsien? Det sidder jeg i Rigshospitalets have og taler med overlæge og afsnitsleder på Epilepsiklinikken på Rigshospitalet, Noémi Becser Andersen, om. Og der er nok at tale om:

”Der er jo rigtig mange faktorer, der kan påvirke anfaldene i den periode,” siger overlægen.

Ændret anfaldsfrekvens

Kvindernes overgangsalder kommer sædvanligvis, når de er mellem 40 og 50 år, men for nogle kan den komme senere: ”Netop hos epilepsipatienter er der en tendens til, at de får en tidligere menopause,” fortæller hun, og siger, at hos kvinder, der ikke er anfaldsfri, kan overgangsalderen være en positiv eller negativ ting:

image

”Der cirka 30 procent, der oplever, at epilepsien falder til ro.”

Noémi Becser Andersen

”Cirka 40 procent af kvinder med epilepsianfald kan opleve en øget anfaldsfrekvens i forbindelse med menopausen, men samtidig er der cirka 30 procent, der oplever, at epilepsien falder til ro.”

En af de grupper, der oplever færre anfald, er kvinder med katamenial epilepsi, hvor anfaldene kommer i forbindelse med menstruationen.

Hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger

Overgangsalderen varer i gennemsnit cirka 5 år, men hos nogle kvinder kan det tage kortere eller længere tid end det. Nogle kommer gennem det på et par år og oplever ingen særlig gener, mens andre kan være meget plaget af symptomerne.

Et af de mest kendte symptomer er nok hedeture. Hedeturene kan ikke i sig selv fremprovokere anfald. Men hedeturene kan for eksempel give søvnproblemer, og dét påvirker risikoen for anfald:

”Man kan ligge søvnløs på grund af for eksempel hedeture, og kronisk søvnmangel kan udløse epileptiske anfald.”

Der er også problemer i overgangsalderen, der kan blive forstærket af for eksempel epilepsimedicinen. For eksempel kan de ændringer, der sker med kroppen og med ens livssituation i de år, påvirke psyken:

”Nogle føler sig mere fri, andre føler, at de har mistet noget i livet”, siger overlægen: ”Der er en del kvinder, der oplever depression i forbindelse med menopausen af forskellige grunde,  og der er nogle antiepileptika, der kan øge risikoen for humørsvingninger.”

image

”Der er en del kvinder, der oplever depression i forbindelse med menopausen af forskellige grunde”

Noémi Becser Andersen

”Psykiske belastninger kan også øge risikoen for anfald”, fortæller Noémi Becser Andersen og peger på, at der også kan komme nye typer anfald: ”I den periode kan der også opstå ikke-epileptiske anfald såsom PNES. Det skal man også være opmærksom på.”

Få tjekket knoglerne

Et andet problem, som epilepsimedicin kan forværre, er osteoporose eller knogleskørhed. Menopausen kan ændre stofskiftet, hvilket øger risikoen for knogleskørhed:

”Den risiko øges, fordi de er i antiepileptisk behandling,” siger Noémi Becser Andersen, der har forsket i netop sammenhængen mellem epilepsimedicin og osteoporose.

Uanset om man er i overgangsalderen eller ej, så kan flere års medicinering med epilepsipræparater påvirke niveauet af D-vitamin og nedbrydningen af knoglestrukturen:

”Flere og flere undersøgelser viser, at også nyere antiepileptika gør dét,” fastslår hun og peger på, at netop epilepsipatienter, der kan falde i forbindelse med anfald, har en øget risiko for brud på knoglerne, så knogleskørhed kan have alvorlige konsekvenser.

Hun fortæller, at man på flere epilepsiklinikker er begyndt at screene kvinder for knogleskørhed, når de har fået epilepsimedicin i nogle år. Og i de behandlingsvejledninger, som epilepsispecialisterne er ved at lægge sidste hånd på, vil der stå noget om knogleskørhed

Hvis man er en af de kvinder, der ikke automatisk bliver tilbudt screening for knogleskørhed, vil du så anbefale, at man selv beder om det?

”Ja, det vil jeg bestemt. Man kan enten kontakte sin egen læge eller epilepsilægerne, da det netop i den alder er meget relevant på grund af den øgede risiko for knogleskørhed”

Hvad kan man gøre?

Når man har talt om de problemer overgangsalderen kan give, er det store spørgsmål naturligvis: Hvad kan man gøre ved det?

image

”Hvis der er nogle naturlægemidler, der kan begrænse hedeture eller give bedre søvn, så kan man jo prøve det”

Noémi Becser Andersen

Nogle kvinder får hormontilskud i overgangsalderen, men med mindre man er meget plaget af gener, så advarer epilepsilægen mod hormonbehandling: ”Hormonsubstitution kan øge anfaldsfrekvensen.”

”Hvis der er nogle naturlægemidler, der kan begrænse hedeture eller give bedre søvn, så kan man jo prøve det,” siger hun.

Hun vil ikke anbefale nogle specielle naturlægemidler, men hvis de forhandles lovligt og ikke er mærket med advarsler mod at bruge dem ved epilepsi, så må man gå ud fra, at de er trygge at prøve, siger hun.

Hvis man i forbindelse med overgangsalderen får flere anfald, kan det selvfølgelig være nødvendigt at justere på medicinen, men i almindelighed betyder menopausen ikke, at man skal ændre medicineringen. Til gengæld er der brug for større opmærksom og information om menopausens særlige problemer, mener hun.

Kilde

Artiklen har været bragt i bladet Epilepsi nr. 2 2021