Epilepsiforeningen har haft lejlighed til at læse den netop udkomne rapport ”Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet”, som er udarbejdet af regeringens Ekspertudvalg på socialområdet. Foreningens landsformand Lone Nørager Kristensen mener, det er ualmindelig skrap læsning.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Lone Nørager Kristensen ser ikke positivt på den nye rapport ”Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet”. Foto: Epilepsiforeningen
Af: Lone Nørager Kristensen
– Tonen slås an fra starten af: Det her handler først og fremmest om at sikre at alle landets kommuner – store som små – får større mulighed for at, som rapporten formulerer det, ”prioritere økonomisk og politisk; herunder også fastsætte det lokale serviceniveau.” Det er et pinligt og uværdigt ensidigt udgangspunkt.
Store dele af rapportens forslag fokuserer fuldstændigt ensidigt på at sikre kommunerne større muskler på bekostning af samfundets svage borgerere. Det er pinligt, for det er helt åbenlyst borgerne og deres pårørende, som er de svage parter i den ligning. Det er det mest eklatante eksempel på systemet før mennesket, som jeg har læst i nyere tid.
Hvis det her gennemføres, vil vi få endnu mere travlt i Epilepsiforeningen end vi nogensinde har haft før. Allerede i dag løbes vi på dørene af voldsomt frustrerede medlemmer, som især peger på kommunernes ageren, som er det, der belaster dem allermest i dagligdagen. Men tilsyneladende er der ingen, som ønsker at pille ved kommunernes selvforståelse som det centrale omdrejningspunkt for offentlig velfærd.
Den kommende tid bliver ualmindelig vigtig for alle, som kæmper for borgere med et ofte livslangt behov for hjælp og støtte fra vores myndigheder. Hvis vi ikke får lydhørhed blandt landets politikere og får en generel opvågning omkring behov for socialpolitik med et bredere perspektiv end snæver økonomistyring i kommunerne, frygter jeg, at grøften mellem de med behov for hjælp og det system, der skal levere det, bliver markant større.
Efter min opfattelse risikerer den her rapport at blive en skamplet i dansk socialpolitik. Den er alt for ensidigt fokuseret på systemerne og stort set ikke på de sårbare mennesker, som det reelt burde handle om. Pilen peger tungt mod vores regering, som har givet ekspertudvalget et ualmindeligt snævert mandat som slet ikke sætter spørgsmålstegn ved, om kommunerne reelt kan løfte opgaverne. Noget, som vi vist er mange der i de senere år, er mere end almindeligt alvorligt bekymrede for.
I Epilepsiforeningen vil vi i den kommende tid nærlæse rapporten og konklusionerne, så vi kan følge den videre udmøntning af rapportens mange forskellige forslag nøje.
