Ny gratis pjece vejleder om nogle af de forhold, som kvinder med epilepsi bør tænke på før, under og efter graviditet
Mange kvinder med epilepsi er usikre og bekymrede over, om deres epilepsi eller behandlingen af epilepsien kan medføre problemer, hvis de gerne vil have børn.
Faktum er heldigvis, at graviditet og fødsel forløber normalt for langt de fleste kvinder med epilepsi, når de følger behandlingen og de planlagte kontrolbesøg.
Behandlingen af kvinder med epilepsi, som planlægger graviditet, eller som er gravide, bør foregå hos en speciallæge i neurologi.
Epilepsiforeningen har opdateret pjecen ”Epilepsi før, under og efter graviditet”, hvor du får vejledning om nogle af de forhold, som du bør tænke på før, under og efter graviditet.
Pjecen kan bestilles og/eller downloades gratis i vores webshop.
Kilde
Epilepsiforeningen