Politikerne er enige: Der er udfordringer med inklusionen af børn med handicap

Vi har spurgt Folketingets uddannelsespolitikere: Hvad vil du gøre fra Christiansborg for bedre støtte til børn med handicap, så de kan få et godt forløb i folkeskolen? Se deres svar

Når ens barn får diagnosen epilepsi, så er der mange forældre, der spørger sig selv: Hvordan skal mit barn klare sig i skolen? Heldigvis er der mange børn med epilepsi, der ikke får skoleproblemer, men der er også nogen, der har brug for en hjælpende hånd og lidt ekstra opmærksomhed fra skolesystemets side. Hvordan sikrer man, at børnene får den opmærksomhed, de har brug for? Det spørgsmål handler om inklusion; altså hvordan flere børn med særlige behov kan rummes i den almindelige undervisning, uden at de udskilles til specialundervisning.

Vi har givet spørgsmålet videre til relevante politikere fra alle Folketingets partier og fået en lille håndfuld svar tilbage, hvor politikerne er enige om, at der er udfordringer med inklusion, og at der skal ske noget for at rette op.

Socialdemokratiet vil sænke tilskud til fri- og privatskoler, og bruge pengene til at ansætte 600 flere lærere, som blandt andet skal hjælpe med nogle af inklusionsudfordringerne. Venstre mener, det handler om kulturændring, og om at give mere information til undervisere. Enhedslisten mener, inklusion er en spare-øvelse, og at der skal en bredere indsats til. Men de vil også give bedre støtte og hjælp i folkeskolen samt hele vejen op igennem uddannelsessystemet til mennesker med handicap.

Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen, siger om emnet: ”Ideen med inklusion er at sende børn med kronisk sygdom og handicap i almindelig skole i stedet for tidligere tiders specialtilbud. Problemet er, at mange sårbare børn nu placeres i skoletilbud, hvor man ikke har den nødvendige faglige viden, indsigt og forståelse for udfordringerne. Så kan inklusion ende med at blive til eksklusion. Forældrene lider med deres børn, når det ikke går godt i skolen, og det går ud over hele familien. Vi ser pårørende få stress, og endda nogle som mister kontakten til arbejdsmarkedet. I Epilepsiforeningen kæmper vi for det gode liv med epilepsi, og her er virkelig noget at slås for, men som jeg læser politikernes svar her, så er der enighed om, at der skal ske noget for at rette op, og tak for det.”

Det siger politikerne

De politikersvar, Epilepsiforeningens formand taler om, er politikernes tilbagemeldinger på dette spørgsmål:

Hvad vil du gøre fra Christiansborg for bedre støtte til børn med handicap, så de kan få et godt forløb i folkeskolen?

Annette Lind, Socialdemokratiet, svarer: ”Det er klart at inklusion ikke skal ske på bekostning af folkeskolens mest sårbare elever. Inklusionen har til formål, at så mange børn som muligt følger folkeskolens undervisning og derigennem får en tilværelse i samvær med andre børn – både med og uden diagnoser m.v. Dog har ændringerne, som har fulgt af inklusionsloven, været omfattende og samtidig har ressourcerne ikke været tilstrækkelige på alle folkeskoler. Dette har desværre haft nogle følgevirkninger, som det er på tide at gøre op med nu. Derfor har Socialdemokratiet foreslået at ændre koblingsprocenten til fri- og privatskolerne tilbage til 71 procent. Det betyder at tilskuddet til dem skal gå fra de nuværende 76 procent tilbage til de 71 procent, som satsen lå på, før den nuværende regering kom til. De ekstra midler skal gå direkte til folkeskolen. På den måde kan der ansættes 600 flere lærere i folkeskolerne, som bl.a. vil afhjælpe nogle af udfordringerne, som er opstået i kølvandet på inklusionsloven.”

Anni Matthiesen, Venstre, svarer: ”Jeg mener ikke, at nogle af de anbefalinger, der var i inklusionseftersynet, er blevet fulgt godt nok til dørs. Noget af det, der blev påpeget var særligt, at det kræver en kulturændring på skolerne. Og der kan vi simpelthen bare konkludere, at den kulturændring desværre ikke er slået igennem alle steder. Jeg får stadig beskeder fra borgere, fordi deres barn er kommet ind i en klasse, hvor han eller hun bliver skubbet ud. Hvis sådan noget sker, så er det ikke lykkes at ændre kulturen omkring inklusion. Jeg synes, man bør tage mere fat i de her anbefalinger og følge dem til dørs. Det handler om, at give undervisere, pædagoger og lærere den fornødne information, som der kræves, når man skal håndtere de her børn i hverdagen. Hvis personalet er klædt godt nok på og får ændret kulturen, så tror jeg virkelig på, at inklusion kan løfte de her børn.”

Jakob Sølvhøj, Enhedslisten, svarer: ”Det er et meget stort problem – viser også en aktuel rapport fra Institut for Menneskerettigheder – at færre og færre unge med handikap får en uddannelse. Bl.a. den såkaldte inklusionslov, der blev gennemført som spareøvelse, har presset mange elever med særlige behov ud af skolesystemet. Enhedslisten ønsker, at der gennemføres en bred indsats for at forbedre uddannelsesmulighederne for mennesker med handicap. Der skal sættes ind med bedre støtte og hjælp i folkeskolen og hele vejen op igennem uddannelsessystemet. På folkeskoleområdet skal forældrenes ret til at klage over utilstrækkelig støtte styrkes, så de får fuld klageadgang til Klagenævnet for specialundervisning, selvom barnets støttebehov er under 9 timer om ugen.”

Flere spørgsmål om uddannelsespolitik

Spørgsmålet om inklusion er et af flere uddannelsespolitiske spørgsmål, Epilepsiforeningen, har stillet politikere fra Folketingets partier. Hvis du vil se, hvad politikerne svarer på de andre spørgsmål så ser her.

Kilde

Epilepsiforeningen