I forbindelse med Epilepsiforeningens landsmøde i den forgangne weekend har foreningen udgivet ”Periodeberetningen 2014-2016”, der fortæller om de udfordringer og resultater den 54 år gamle frivillige patientforening har oplevet de seneste to år.
Der er travlt i Epilepsiforeningens rådgivning, hvor medlemmer kan få råd af en sygeplejerske og en socialrådgiver, og der også er mulighed for forsikringsrådgivning hos HGF og rådgivning om arv og skifte hos en advokat. 100.000 mennesker søger viden om epilepsi på foreningens hjemmeside. Og fra foreningens forskningsfond, Inge Berthelsens legat, er der nu i alt blevet uddelt 4.674.464 kr. til forskning. Alt det fremgår af periodeberetningen.
Beretningen gennemgår områder som rådgivning, sociale aktiviteter, forskning, politisk og faglig dialog, information og synlighed, medlemsudvikling, økonomi og organisationen.
Du kan downloade ”Periodeberetning 2014-2016” her
Medlemmer, aktiviteter og politik
Et af målene, foreningen er gået efter i perioden, har været at vende et vigende medlemstal til et stigende medlemstal. Det er lykkedes. Som det ses af figuren, har der været en tydelig medlemsfremgang, så foreningen nu har 5.200 medlemmer. Hvis udviklingen med vigende medlemstal havde fortsat uforandret ville foreningen i dag have stået med kun 4.700 medlemmer og færre ressourcer til at gøre en forskel for mennesker med epilepsi inde på livet.
Et andet område, hvor der har været en stigning er i de sociale aktiviteter som de lokale kredse arrangerer: ”Det er derfor med tilfredshed og varme i hjertet, at foreningen kan kigge tilbage på en toårig periode med vækst i antallet af direkte medlemsrettede aktiviteter: Sommerlejre, sociale weekends, ferieture og rejser, ungdomslejre, forældrekurser, voksenkurser, udflugter, tema- og netværksaftener”, skriver landsformand Lone Nørager Kristensen og direktør Per Olesen i beretningen.
I perioden er der også kommet større fokus på det politiske arbejde: ”Vi kan nøgternt konstatere, at mangt og meget af det VelfærdsDanmark, vi har kendt og levet i gennem årtier, er under voldsomt pres”, skriver de to forfattere. Det er en af grundene til, at foreningens landskontor er blevet styrket med en politisk konsulent.
På den politiske front arbejder foreningen både reaktivt og proaktivt: Reaktivt arbejdes med at svare på høringer, som typisk tilsendes via foreningens medlemskab af Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Proaktivt er det Epilepsiforeningen, der forsøger at sætte en dagsorden og arbejde for resultater som, vi synes, er vigtige.
Foreningens muskler
Når landsformanden og direktøren ser tilbage på den forgangne periode og frem mod den kommende, så konkluderer de: ”Foreningens hovedbestyrelse har truffet nogle meget betydelige og vidtrækkende beslutninger gennem de senere år. Så sporene er lagt for en fremtid, hvor foreningen entydigt og vedvarende fokuserer på de elementer, vi ved i særlig grad betyder noget for dem, det virkelig gælder: vores medlemmer.”
”Det kan godt være, at ambitionerne fortsat overstiger evnerne; foreningens ”muskler” er ikke i superligaen. Men vi ved, hvor vi vil hen, og hvilken vej, vi skal tage. Så Dansk Epilepsiforening møder forandringens vinde med et åbent sind og vilje til at gå hele vejen for vores medlemmer.”
(Kilde: ”Periodeberetning 2014-2016”)
