16.01.2018

Så nemt er det at samle ind til Epilepsiforeningen på Facebook

Gå ind på Epilepsiforeningens Facebookside. Tryk på ”opret fundraiser”. Så er du godt på vej til at samle penge ind til Epilepsiforeningens vigtige arbejde

 

Hvis du, eller en du holder af, har epilepsi, så ved du bedre end mange andre, hvor altafgørende det kan være, at mennesker med epilepsi sikres den fornødne støtte og forståelse.

Det kan eksempelvis være i form af professionel rådgivning til at håndtere sin sygdom eller få løst sociale problemer. Der er også brug for, at omverdenen får øjnene op for epilepsi og får noget information om sygdommen, og de problemer – og muligheder – den fører med sig. Andre har brug for netværk og sociale aktiviteter sammen med andre der også er berørt af epilepsi. Der er brug for vigtig forskning, så endnu flere kan få et bedre liv på trods af epilepsi. Og endeligt er der brug for løbende at sikre politisk opmærksomhed på epilepsiområdet, så man også ad den vej kan bane vejen for bedre forhold for mennesker med epilepsi, og deres familier.

Alt det gør Epilepsiforeningen. Men vi kan ikke gøre det uden din og andres hjælp, og her tilbyder Facebook nu en ny tjeneste som kan være en hjælp.

I den lille film for oven kan du se, hvordan du på Facebook kan blive indsamler til fordel for Epilepsiforeningen.

image
Så nemt er det
  1. Gå ind på Epilepsiforeningen Facebookside
  2. Tryk på ”Opret fundraiser”
  3. Facebook guider dig igennem oprettelsen
  4. Inviter dine venner til at bidrage, og spred din indsamling på Facebook

Det går pengene til

Facebook sørger for at de indsamlede penge minus 5 procent overføres til Epilepsiforeningen, hvor de indsamlede midler understøtter foreningens arbejde på de ovenfor nævnte områder.

Sådan kan du også gøre

Hvis du ikke vil lave en egentlig indsamling, men bare opfordre dine Facebookvenner til at støtte Epilepsiforeningen, kan du, når du næste gang skal lave et opslag på Facebook, vælge ”Støt en nonprofitorganisation”, og dele en opfordring til at donere til Epilepsiforeningen.

Når du har fødselsdag, vil Facebook muligvis foreslå, at du laver en fødselsdagsindsamling til en NGO. Der kan du også oprette en indsamling til Epilepsiforeningen.

Hvis du ikke har mod på at samle ind til Epilepsiforeningen, men gerne vil støtte os, kan du give et bidrag via vores webshop, eller gå ind på vores Facebookside og trykke på ”Doner”. Ja, faktisk er der mange måder, du kan støtte os på. Du kan læse om dem alle sammen her.

Og husk at det først og fremmest er vigtigt at melde sig ind i foreningen; desto flere vi er, desto mere kan vi gøre for sagen.

Tak for din støtte!

Kilde

Facebook og Epilepsiforeningen

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev