Sådan kommer du i gang med at motionere

25.08.2020

En halv times moderat motion er godt for din epilepsi og for livskvaliteten i det hele taget. Men mindre kan også gøre det, siger norsk ekspert og kommer med gode råd

 

 

For langt de fleste mennesker med epilepsi er motion sundt, men hvorfor egentligt? Og hvordan kommer man i gang med den sunde livsstil? Det har den norske epilepsiforening talt med en ekspert i epilepsi og fysisk aktivitet om.

”For de, der har epilepsi, øger fysisk aktivitet livskvaliteten, koncentrationen, social integration, og det reducerer stress, angst og depression,” siger Barfoed Hauge, der er specialfysioterapeut på Specialhospitalet for epilepsi (SSE) i Norge.

Der er også nogle, der får bedre anfaldskontrol ved at træne. Motion styrker også kroppen, hvilket gør en bedre rustet til at tackle anfald og komme sig hurtigere.

Barfoed Hauge siger også, at motion kan hjælpe med andre dele af livet. Aktivitet kan få dig til at sove bedre om natten, og det kan øge behovet for god og nærende mad. Med andre ord kan fysik aktivitet hjælpe en med at få en livsstil, der er positiv for epilepsien og anfaldssituationen.

At motion er godt for de fleste, er ikke det samme, som at det er godt for alle: ”Hos nogle enkelte kan motion udløse anfald. I de tilfælde kan man stadig træne, men det er ekstra vigtigt at foretage de rigtige tilpasninger”, siger den norske fysioterapeut.

Hvis man er en af de få, der oplever at få anfald under fysisk aktivitet, er der stadig håb: ”Dér skal man arbejde på så godt som muligt at identificere årsagen til anfaldet. Det er ikke sikkert, at det er selve aktiviteten der udløser anfaldet. Nogle mennesker kan få anfald ved at træne, hvis de har sovet dårligt eller spist for lidt. Stress er også en almindelig udløsende faktor for anfald, og det kan være vanskeligt at kontrollere”, forklarer hun.

Hvis man oplever anfald i forbindelse med motion eller er bekymret for, om man kan tåle det, kan man tage en snak med sit behandlingssted. 

Rør dig en halv time om dagen

Hvor meget skal man motionere?

Sundhedsstyrelsen har lavet anbefalinger om motion for forskellige aldersgrupper. Børn i alderen 5-17 år bør være aktiv mindst en time om dagen med moderat eller høj intensitet. Voksne bør være aktive mindst 30 minutter dagligt med moderat eller høj intensitet. Moderat motion svarer til hurtig gang.

Barfoed Hauge mener, at mindre kan gøre det: ”Vi har i studier set, at mange med epilepsi foretrækker aktiviteter, der er lettere end det. Lidt aktivitet er bedre end ingen, og hvis du hellere vil tage en afslappet gåtur, lege med børnene eller hunden, arbejde i haven eller dyrke pilates – ja, så giver det også sundhedsmæssige fordele.”

Al aktivitet er godt, og du får endnu flere fordele, hvis du hæver intensiteten. Når man under træning producerer mælkesyre, udskiller man samtidig er stof, som har fået kælenavnet ”hjernegødning”. Stoffet gavner hippocampus, der en lille hjernestruktur, der blandt andet spiller en vigtig rolle i forbindelse med indlæring og hukommelse.

Ifølge Barfoed Hauge kan man også opnå effekten, selvom man kun dyrker lettere motion, hvis bare aktiviteterne er komplekse. Det kan for eksempel være dans, koordinationsøvelser eller yoga.

Brug den ydre motivation

For mange er det svære nok ikke at blive overbevist om at motion er sundt. Det svære er at komme i gang. Der peger den norske ekspert på, at der kan være to slags motivation.

Den ene er den indre motivation, der handler om at gøre noget, man synes er sjovt og dejligt. Og det er den slags motivation, der holder ved og holder en i gang over lang tid.

Den anden er den ydre motivation. Det kan for eksempel være artikler som den her om hvor sundt motion er. Det kan også være et nytårsforsæt, eller at man ønsker at få en sommerslank krop, inden det bliver badesæson. Den type motivation kan komme fra andre eller fra medierne, og den forsvinder ofte, før man får set noget til sommeren eller den trimmede krop. Men alle former for ydre motivation kan være med til at sætte en i gang med at motionere, og så gælder det om at finde og fastholde den indre motivation.

I begyndelsen vil det være en ydre motivation, der sætter en i gang. Men når man har været i gang en stykke tid, kan man begynde at mærke, at det giver en bedre koncentration, bedre kondition eller simpelthen er sjovt. Så har man den en indre motivation:

”Hvis du overhovedet ikke træner, har du sikkert heller ikke nogen iboende motivation til at gøre det. Derefter kan du starte med at få motivationen udefra,” siger Barfoed Hauge.

Når man går i gang med træningen, råder den norske ekspert til at man lægger ud med et lavt og realistisk mål. For eksempel kan man beslutte at jogge fem minutter og gå resten. Det behøver selvfølgelig ikke være jogging. Tricket med de fem minutter fungerer lige så godt som dans, yoga, havearbejde eller karate. Og hvis man finder en træningskammerat, kan det både motivere og forpligte en.

Kilde

Norsk Epilepsiforbund

Læs mere på vores side om epilepsi og motion

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet