Se om du bør oprette testamente

20.09.2018

Har du tænkt over, hvem der kommer til at arve dig? Ved du hvad de skal betale i arveafgift? Er du sikker på, at det er den bedste løsning?

 

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Medlemmer af Epilepsiforeningen kan frit kontakte advokat Ellen Marie Kaae og få gratis rådgivning om de generelle regler for arv og skifte. Ellen Marie er ikke ”bare en advokat”, hun er også mor til to piger, som begge havde epilepsi som børn, og Ellen Marie har i en årrække været frivillig i foreningen.

Men hvem har egentlig brug for at oprette et testamente? Hvad skal man tænke over i den forbindelse? Og hvad koster det? Det har vi spurgt advokaten om.

Men hvem har egentlig brug for at oprette et testamente? Hvad skal man tænke over i den forbindelse? Og hvad koster det? Det har vi spurgt advokaten om.

I hvilke situationer er det en god ide at oprette et testamente?

Arvelovens regler er skræddersyet til en kernefamilie med far, mor og fælles børn, som er blevet voksne. Og typisk består formuen, når gælden er betalt, af under en million kroner, der typisk kommer fra en friværdi i en ejendom og lidt penge i banken.

Hvis din situation er anderledes end denne typiske familie, skal du overveje et testamente. Ellers risikerer du, at formuen på kortere eller længere sigt havner hos helt andre personer, end du måske havde tænkt dig, eller i statskassen.

Der er rigtig mange forskellige situationer, hvor et testamente er en god idé. Her kommer nogle eksempler:

Hvis du lever i et papirløst forhold

Et par – lad os kalde dem Hanne og Mads – bor sammen uden at være gift. Det har de gjort i en del år. De bor i et hus, som de har købt i fællesskab, og hvor der er en pæn friværdi. Når den første af dem dør, arver den afdødes familie hans eller hendes andel af ejendommen. Den anden af dem arver ikke noget, da ugifte samlevende ikke har arveret efter hinanden. Mads og Hanne kan sikre, at de arver efter hinanden ved at oprette et testamente.

Hvis I har børn, du ikke er forælder til

Selv om et par er gift med hinanden, er det ikke givet, at den længstlevende overtager alt efter den førstafdøde. Det har man kun ret til, hvis der ingen børn er, eller hvis der kun er fælles børn. Har den afdøde børn, som den længstlevende ikke er forælder til, har disse børn krav på at få udbetalt ¼ af formuen kontant. Med et testamente kan ægteparret begrænse den del, som børnene skal have ved førstafdødes død, til 1/16 af formuen. I testamentet vil de som regel også tage stilling til, hvordan formuen skal fordeles mellem alle deres sammenbragte børn, når den sidste af dem dør.

Hvis du efterlader en stor formue

Mange træffer i deres testamente bestemmelse om, at der, som deres arvinger modtager efter dem, skal være særeje. Det sker for at beskytte arven i tilfælde af, at arvingen skal skilles. Uden en bestemmelse om særeje skal arvingen nemlig dele den arv, som vedkommende har modtaget, med sin ægtefælle, hvis de bliver skilt, efter at arven er kommet. Med en bestemmelse om særeje kan arvingen holde arven uden for deling, hvis arvingen ellers stadig har arven.

Hvis en større formue kan tænkes at tilfalde arvinger, som er meget unge, er der mange, som bestemmer, at arven først kan udbetales til dem, når de er f.eks. 25 år. Det sker for at sikre, at de unge mennesker ikke klatter arven væk, inden de rigtig har lært at håndtere større pengebeløb.

Hvis du ikke har børn

Hvis der ikke er nogen børn til at arve, vil formuen blive arvet af personer, som er længere ude i familien.  Arvinger uden for ”den lige linje” skal betale ca. 1/3 af arven til staten i boafgift.  Der kan være tale om ganske mange arvinger, som kommer til at dele, f.eks. hvis arven skal deles ud mellem et barnløst ægtepars søskendebørn. I disse tilfælde vælger mange at oprette et testamente, hvor de bestemmer, at arven skal tilfalde nogen, som de har en særlig tilknytning til, eller en velgørende forening – f. eks. Epilepsiforeningen

image
3 ting man skal tænke på, når man står overfor at oprette testamente
  • Sæt dig ind i, hvem der vil arve, hvis du ikke laver testamente
  • Sæt dig ind i, hvad det kommer til at koste i skat og boafgift for dine arvinger
  • Hvis du ikke kan lide resultatet af dine overvejelser, skal du lave et testamente

Hvem arver, hvis man ikke opretter testamente?

Arveloven opererer med 3 grupper af arvinger, som er arveberettigede:

Hvis du har ægtefælle eller børn

I første arveklasse arver ægtefælle og/eller børn.  Hvis der både er ægtefælle og børn, deler de formuen mellem sig, sådan at længstlevende ægtefælle får 3/4 af ægtefællernes fælles formue, og børnene får 1/4.  Denne delingsnorm kan dog være anderledes, hvis én af ægtefællerne har særeje. Hvis der kun er fælles børn, kan den længstlevende vælge at overtage det hele og sidde i det, der hedder uskiftet bo.  Vælger den længstlevende ægtefælle dette, får børnene arven efter begge forældre, når den sidste dør.

Hvis du hverken har ægtefælle eller børn

Hvis der hverken er ægtefælle eller børn, er det afdødes forældre, som arver. Det er det der hedder anden arveklasse. Hvis én af dem (eller de begge) er døde, tilfalder arven i stedet den afdøde forældres børn. Det lyder lidt kryptisk, men lad os tage et eksempel:

Arne, som er 47 år, er omkommet ved en færdselsulykke. Han er ugift og har ingen børn. Hans forældre er Birthe og Christian. Birthe er død, men Christian lever stadig. Ud over Arne var Birthe mor til 2 børn, nemlig Ditte, som Christian også er far til, og Else, som hun fik, inden hun mødte Christian. I den situation arver Christian halvdelen af Arnes formue, og den anden halvdel skal deles mellem Arnes 2 søskende på mors side, nemlig Ditte og Else. Hvis nu Christian også var død før Arne, skulle den ene halvdel af Arnes formue deles mellem hans 2 søstre på mors side, nemlig Ditte og Else, og de anden halvdel tilfalder hans søster på fars side, nemlig Ditte. På den måde arver Ditte i alt 3/4 af Arnes formue, og Else arver 1/4.

 Hvis en eller flere af den afdødes søskende også er døde, går arven videre til søskendes børn, børnebørn osv. På den måde kan der, når en barnløs person dør i en høj alder, være rigtig mange, der skal dele.

Hvis den afdøde er den sidst afdøde af et barnløst ægtepar, skal formuen som regel deles mellem begge ægtefællers familier med halvdelen til hver side, og så bliver der endnu flere til at dele.

Hvis du hverken har forældre, søskende, nevøer eller niecer

Tredje arveklasse er i de tilfælde, hvor den afdøde heller ikke efterlader forældre, søskende eller deres efterkommere. Så tilfalder arven den afdødes bedsteforældre. Hvis en eller flere af bedsteforældrene er døde, går den del af arven videre til vedkommendes børn – dvs. mostre, morbrødre, fastre og farbrødre til den nu afdøde. Hvis én af dem også er døde, går den del af arven ikke videre til deres børn, men deles i stedet mellem de tilbageværende. Fætre og kusiner har ikke arveret. Hvis alle mostre, morbrødre, fastre og farbrødre er døde, tilfalder arven statskassen.

Er det nødvendigt med en advokat?

Det vil ofte være nødvendigt at have hjælp af en advokat for at få udredt, hvad der sker, hvis du ikke laver testamente, og hvilke muligheder, et testamente giver. Som medlem af Epilepsiforeningen har du ret til at ringe til advokat Ellen Marie Kae og få en gratis telefonisk vejledning om dette.

Mange andre advokatfirmaer tilbyder også en gennemgang af reglerne uden beregning. Det vil sige, at hvis du beslutter ikke at oprette testamente, koster det ikke noget hos advokaten. Spørg, når du kontakter advokaten, hvad det koster, dels hvis beslutter ikke at oprette testamente, dels hvis du skal have oprettet testamente.

Der er nogle formkrav til et testamente, som skal være opfyldt, for at det er gyldigt. Hvis du selv laver testamentet med naboen som vidne, løber du en stor risiko for, at det ikke er lavet korrekt, og at det derfor bliver tilsidesat af skifteretten. Derudover skal et testamente helst tage højde for rigtig mange forskellige scenarier.  Hvis du har overset nogle af dem, kan det være, at testamentet får en helt anden virkning end tilsigtet.

Hvad koster det at lave et testamente, hvor man betænker Epilepsiforeningen?

Hvis du skal have en advokat til at hjælpe dig, koster det selvfølgelig et honorar til advokaten her og nu. Det vil normalt ligge et sted mellem 3.000 og 10.000 kr. Derudover skal du betale et gebyr på 300 kr. til retten for at få testamentet registeret hos notaren.

Men i virkeligheden er det på lang sigt gratis at oprette testamente til fordel for Epilepsiforeningen og andre velgørende foreninger. Reglerne om boafgift er nemlig indrettet sådan, at der faktisk bliver mere i arv til familien, hvis du også inddrager en velgørende forening. Det skyldes, at Epilepsiforeningen og de andre velgørende foreninger er fritaget for at betale boafgift.

Lad os lige tage et eksempel:

Benny har ikke oprettet testamente

Benny er død og har ikke tegnet testamente. Han efterlader sig en formue på 1.000.000 kr. Han eneste arving er en søster. Der skal betales ca. 330.000 kr. i boafgift. Så bliver der 670.000 kr. til rest til søsteren eller til hendes børn, hvis hun også er død.

Benny har oprettet testamente

Hvis Benny opretter testamente og bestemmer, at 75 % af formuen skal tilfalde hans søster, boafgiften skal betales af de sidste 25 %, og Epilepsiforeningen skal have resten – så har vi følgende regnestykke:

Boafgiften skal nu beregnes af 750.000 kr. og bliver derfor på ca. 240.000 kr. Så bliver der 750.000 kr. til søsteren og 10.000 kr. til Epilepsiforeningen. Der er en besparelse i afgiften på 90.000 kr. her, – langt mere, end udgifterne til et testamente – hvor Benny jo så i øvrigt kan tage alle de bestemmelser med, han vil om særeje for søster eller binding af søskendebørns arv, indtil de er voksne.

Kilde

Epilepsiforeningen

Få gratis rådgivning om arv og skifte hos advokat Ellen Marie Kae. Hun har telefontid for medlemmer af Epilepsiforeningen hver onsdag kl. 15.30 – 17.00 på telefonnummer 29 65 17 71. Derudover kan Ellen Marie træffes pr. mail