Skoleåret starter: Vi ser på nogle af de hyppigste spørgsmål om skolegang og epilepsi

De fleste børn med epilepsi klarer sig i skolen på lige fod med deres kammerater uden epilepsi. Der er dog blandt børn med epilepsi en øget forekomst af indlæringsvanskeligheder – fra ganske lette til mere betydende. Det anbefales at afdække barnets adfærdsmæssige og kognitive påvirkning forud for skolestart. Dette kan gøres ved en pædagogisk udviklingsvurdering eller en neuropsykologisk undersøgelse.

Nogle elever med epilepsi vil have brug for støtte, der er særligt målrettet deres problematik. Viden om epilepsi er her et vigtigt element, når der skal skabes gode rammer for elevens læring, trivsel og sociale udvikling. Det er vigtigt med en god overlevering fra børnehave til skole.

Hvordan er det med kognitive problemer?

Børn med epilepsi har hyppigere end andre børn problemer, der knytter sig til opmærksomhed og koncentration, indlæring og hukommelse, kommunikation og sprog, adfærd og selvværd og selvopfattelse.

Sværhedsgraden af de kognitive problemer kan være meget forskellig fra barn til barn, selv med samme epilepsisygdom.

I indskolingen er det barnets evne til at indgå i sociale relationer og kommunikation, der er i fokus. I mellemtrinnet vil eventuelle faglige vanskeligheder ofte blive mere tydelige sammen med udfordringer med opmærksomhed og hukommelse. Når barnet når til overbygningen kan eksekutive vanskeligheder bliver mere dominerende. Her kan udtrætning og langsommere arbejdstempo også blive en udfordring. Der kan være behov for at søge om ekstra tid til afgangsprøverne.

Har skolen pligt til at give akut medicin?

Skolen og skolens ansatte kan ikke forpligtes til at give en elev medicin i løbet af dagen i skolen, herunder i skolefritidsordningen. Hvis eleven får akut behov for medicin, har skolen ansvar for at reagere. Hvorvidt reaktionen skal være, at en ansat giver medicin, at skolen henvender sig til forældrene, eller at skolen tilkalder en akutlæge afhænger af de aftaler, som forinden bør være indgået med forældrene om, hvordan skolen skal reagere i kritiske, akutte situationer.

Sundhedsstyrelsen skriver at: ”Når den behandlende læge har vurderet, at medicinen kan administreres af forældre/personer, der ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig dette.”

Man kan læse mere om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger i en skrivelse fra Sundhedsstyrelsen.

Skal vi fortælle klassekammeraterne om barnets epilepsien?

Informer skolelærere, skolekammerater og venner om, at eleven har epilepsi, og hvad det betyder for ham/hede. På denne måde er I med til at fjerne mystikken og måske en utryghed hos dem og dig selv. Alle ved herefter, hvad der kan ske – og hvad de skal gøre, hvis du får anfald i skolen eller blandt dine venner.

Du kan f.eks. få hjælp til det fra Epilepsiforeningen, som har forskellige informationsmaterialer og et tilbud til medlemmer, hvor en informatør gratis kommer ud og fortæller om epilepsi.

Har skolen pligt til at føre tilsyn ved svømning?

Ja, skolen skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed for, at dit barn kan deltage i svømmeundervisningen. Se skrivelse fra ministeriet (pdf) samt tilhørende bekendtgørelse.

Er skolen og SFO forpligtiget til at tage barnet med på lejrture og ekskursioner?

Lejrture og ekskursioner, som er en del af undervisningen, kan skolen ikke udelukke eleven fra. Skolen skal stille de nødvendige lærerressourcer til rådighed for, at eleven kan deltage på lige fod med andre. De kan ikke stille krav om forældredeltagelse.

Det gælder dog ikke i SFO, som ikke kan forpligtes til at tage et barn med på overnatning.

I en korrespondace med Epilepsiforeningen har Undervisningsministeriet svaret dette på spørgsmålet: ”Der findes ingen centralt fastsatte regler for, hvorledes en skolefritidsordning skal indrettes. Kommunalbestyrelsen har dog pligt til at fastsætte og offentliggøre en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger. Der skal her henvises til bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni 2014 om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger. Ifølge § 2 stk.3 i nævnte bekendtgørelse skal det som minimum fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v.”

Epilepsiforeningen er klar ved telefonen

Hvis du er eller dit barn er medlem af Epilepsiforenignen er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivning, der har telefontid tirsdag, torsdag og fredag. Du kan også skrive til vores sygeplejerske Camille Skødt Jørgensen  og/eller vores socialrådgiver Helle Obel.

Kilde

Epilepsiforeningen