13.02.2018

TV om epilepsi på epilepsidagen

På Epilepsidagen fortalte Emil i Go’ Morgen Danmark om epilepsiens psykiske følger. Og på TV2 Øst var der indslag om musikkens gavnlige virkning

 

"Jeg ligger og ryster og vender det hvide ud af øjnene".

Opslået af Go'morgen og Go'aften Danmark på 15. februar 2018

 

Den Internationale Epilepsidag blev markeret flere steder og epilepsi var et tema i TV.

Angsten for et anfald er for rigtig mange epileptikere mindst lige så stor en del af sygdommen, som selve anfaldene er. Det var et af budskaberne, da Go’ Morgen Danmark i ovenstående indslag tog epilepsi op i anledning af International Epilepsidag:

“Det psykiske er noget, der fylder rigtig meget hos langt de fleste mennesker, der er ramt af epilepsi. Det ville faktisk overraske mig, hvis der var epileptikere, som ikke var påvirket psykisk i hverdagen,” fortalte Emil Funck Rønnebech i studiet. Og han fortalte hvordan han engang er faldet om foran sin femårige søn.

Musikkens betydning

Musik mod epilepsi

Det er ikke altid let at leve med epilepsi. Men på Epilepsihospitalet Filadelfia mindsker man patienternes anfald med sang og musik 😊🎶

Opslået af TV ØST på 13. februar 2018

Epilepsihospitalet Filadelfia markerede og festligholdte International Epilepsidag ved at sætte musikken i centrum. På epilepsidagen kunne personale, patienter og beboere opleve koncerter med Wafande og Mek Pek, og der var foredrag om musikkens evne til at udvikle hjernen.

TV2 Øst kom forbi og lavede nedenstående indslag, hvor brugere af rehabilitereringscenteret deler ud af deres musikglæde, og lektor Bjørn Petersen fra Det Jyske Musikkonservatorium fortæller om et forsøg, hvor man om natten spillede Mozart for nogle epilepsipatienter. Og musikken dæmpede deres anfaldsfrekvens, fortæller han.

Kilde

Go’ Morgen Danmark og TV2 Øst

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev