Morten Ravn er Epilepsiforeningens nye kommunikationsmedarbejder. Den uddannede journalist håber, at han kan få foreningen og epilepsi mere i medierne. Og han glæder sig til at komme ud og tale med mennesker med epilepsi inde på livet
”Hvis man kan komme til at arbejde med noget, der gør verden en lille smule bedre, så kan det jo næsten ikke blive bedre``, siger Epilepsiforeningens nye kommunikationskonsulent, Morten Ravn. Foto: Per Vad
Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk
Indtil videre hænger der ikke noget på Morten Ravns opslagstavle. Og på hans skrivebord er der ikke andet end et par numre af bladet Epilepsi og pakken fra den mobiltelefon, han lige har pakket ud og nu prøver at få til at virke. Det går ikke så godt med computeren, der har været til reparation, hvor man til alles frustration har slettet alt, hvad der lå på den.
Det er Mortens første dag på arbejde som Epilepsiforeningens nye kommunikationsmedarbejder. Og de tekniske problemer ødelægger ikke hans glæde ved at være startet på kontoret:
”Jeg tror ikke, at jeg har haft et arbejde, hvor jeg har glædet mig så meget til at komme i gang”, siger den 42-årige journalist:
”Jeg glæder mig nok mest af alt til at have været ude at møde og tale med en med epilepsi og fået en rigtig god snak. Og til når jeg har fået noteret ned på notesblokken og ved, at jeg har fået nogle gode billeder i kassen og nu skal hjem og skrive det og kan mærke: Nu er du i gang.”
Morten Ravn
Historierne om med mennesker, der er berørt af epilepsi, var også noget af det, der ramte ham, da han skulle forberede sig til sin jobsamtale og fordybede sig i Epilepsiforeningens blad og hjemmeside:
”Det overraskede mig, hvor gribende historierne i bladet var. Det påvirkede mig at læse magasinet”, fortæller Morten: ”Jeg blev overrasket over, hvor meget der er på spil for de mennesker.”
Medieomtale
Morten er uddannet journalist med en kandidatoverbygning i Cand. Public. Når han nu gerne vil arbejde hos Epilepsiforeningen, så er det bl.a. arbejdets mange forskelligartede opgaver – blad, presse, sociale medier, podcast osv. – der tiltrækker. Men det, at foreningen arbejder for at hjælpe mennesker med epilepsi, betyder også meget for ham:
”Man kan jo komme til at arbejde med mange ting indenfor kommunikation. Men hvis man kan komme til at arbejde med noget, der gør verden en lille smule bedre, så kan det jo næsten ikke blive bedre,” smiler han.
Der er mange med epilepsi inde på livet, som ville ønske at epilepsi og Epilepsiforeningen var mere synlig i medierne. Det håber Morten, der har en fortid på en række skrevne medier, at han kan gøre noget ved:
”Jeg er ret sikker på, at jeg kan sørge for, vi kommer mere i medierne og pressen. Men det er vigtigt, at man ikke har for mange urealistiske ambitioner omkring det. For så bruges der for mange gode journalistiske kræfter på det; og man skal huske, at der jo også skal laves et godt blad og alle de andre ting,” siger han og advarer imod at bruge så mange kræfter på at blive set af nogen, der måske ikke interesserer sig for epilepsi, at man ikke har tid til at lave ting til medlemmer og mennesker, der lever med epilepsi og er meget interesserede i emnet.
På den private front er Morten gift med Gunhild, der er sygeplejerske, og som han har drengene Aleksander på 7 år og Adam på 4 år med. Familien er bosiddende her i Odense, og i fritiden holder Morten af musik, film og bøger, men det meste fritiden går sammen med familien:
”Børnene; det er jo næsten hele ens liv”, siger han.
Kilde
Epilepsiforeningen
