”Det her svineri må ganske enkelt ikke gentages,” siger Epilepsiforeningen om bosted, der har udskudt at tilkalde ambulance til børn i status epilepticus. Foreningen sender henvendelse til kommunen og handicaprådet
Trods klar instruks for håndtering af anfald, modsatte lederen på bostedet Camillehusene sig at personalet ringede efter ambulancen. Og den episode er blot en af flere, hvor ledelsen for bostedet for handicappede børn og unge i Gentofte har forsøgt at forsinke hurtig ambulancehjælp til akut syge beboere, fordi ledelsen øjensynligt ikke har villet sende medarbejdere med på hospitalet.
Berlingske Tidende har hen over weekenden afdækket den daværende bostedledelses alvorlige svigt, som i følge sundhedsjurist Kent Kristensen kan være strafbart under straffelovens paragraf 250.
Epilepsiforeningen formand, Lone Nørager Kristensen troede ikke sine egne øjne, da hun læste artiklerne i Berlingske, siger hun:
”Det er dybt chokerende, at den slags kan ske på et botilbud i Danmark. I min øjne er det her endnu et vægtigt argument for, at vi må kræve faglige minimumsstandarder til de kommunale tilbud som varetager sundheds- og omsorgsopgaver for nogle af det her lands allermest udsatte borgere – i det her tilfælde børn og unge med svære udviklingshandicap og epilepsi. Det er – ærligt talt – helt vildt, at man kan handle som beskrevet.”
Epilepsiforeningen: Kommunen må opprioritere sikkerheden
Status epilepticus er en tilstand med epileptiske anfald af abnorm lang varighed, der medfører risiko for alvorlige konsekvenser. Normalt er der ikke brug for at tilkalde en ambulance ved epilepsianfald, men hvis anfaldet varer mere end 5 minutter skal man ringe 112, netop fordi de langvarige anfald kan være livstruende og kræver at personen får anfaldsbrydende medicin.
Et eksempel på de kritiske forhold på Camillehusene, der huser 22 børn og unge i alderen seks til 20 år, er en sag fra september sidste år, som Berlingske Tidende fortæller om. Her sendte en medarbejder på Camillehusene en e-mail til en drengs forældre og fortalte, hvordan drengens krampeanfald udviklede sig til en situation, hvor en ambulance var nødvendig. Opkaldet til 112 blev dog forsøgt stoppet af en leder på stedet, som bad om at trække tiden, i tilfælde af at drengen selv kom ud af sin anfaldsserie.
Angiveligt bekymrede det lederen at skulle undvære en medarbejder, som evt. skulle tage med drengen på hospitalet. Først efter 57 minutter blev ambulancen tilkaldt.
En tilsynsrapport fra Socialtilsynet Hovedstaden bekræfter billedet, skriver Berlingske og citerer rapporten, hvor det fremgår, at medarbejderne i Camillehusene “ved flere lejligheder har oplevet, at tilbuddets ledelse har vurderet barnets behov for indlæggelse ud fra en samlet ressourcebetragtning frem for en konkret vurdering af barnets tilstand”.
Lederen er ikke længere ansat på bostedet og Gentofte Kommune siger til Berlingske, at de er i gang med at rette op på problemerne efter kritisk rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det glæder Epilepsiforeningens formand:
”Jeg kan konstatere, at kommunen aktuelt er i gang med en redegørelse over sagens forløb. Det er naturligvis også det mindste man kan gøre, og dybt nødvendigt. Og Epilepsiforeningen har i forlængelse af et møde i foreningens forretningsudvalg denne weekend besluttet at rette direkte henvendelse til kommunen med en varm – og vedholdende – opfordring til, at kommunen opprioriterer arbejdet med at sikre et forsvarligt og utvetydigt sundhedsfagligt beredskab i kommunens tilbud på området. Vi vil samtidig rette en henvendelse til kommunens handicapråd, og opfordre dem til at følge meget tæt op på den her konkrete sag. Det her svineri må ganske enkelt ikke gentages”, siger Lone Nørager Kristensen.
Kilde
Epilepsiforeningen og Berlingske Tidende 25/1 2019 og Berlingske Tidende 26/1 2019
