Henrik Saar er en kunstner, der står over for at modtage international anerkendelse. Han har en epilepsi, der bl.a. fik ham til at springe ud fra anden sal. Først nu tør han fortælle om sin sygdom
Af Per Vad, pervad@epilepsiforeningen.dk
Henrik Saar – som har lavet ovenstående selvportræt – har virket som kunstner i 30 år og står i dag over for et gennembrud, hvor for eksempel akademiet i Rom har opfordret ham til at indsende værker til præmiering af internationale kunstnere 2018 – 2019.
Saars kunst er påvirket af hans epilepsi: ”Mine malerier har uundgåeligt medtaget det udtryk, der kun kan udtrykkes, når man lever et liv, som jeg har gjort. Det vil sige med noget hængende over hovedet, der er ved at tage livet af en” fortæller han.
I dag er kunstneren 52 år. Han fik sin epilepsi som 15-årig efter en hjerneblødning. I teenageårene var det begrænset, hvor meget sygdommen generede ham, men som 30-årig begyndte han at få seriøse problemer, og er i dag ret invalideret, fortæller han:
”Sidste alvorlige ulykke forekom i oktober 2017, hvor jeg i et anfald sprang ud ad vinduet fra 2. Sal, og landede i et vejkryds på gaden. Her brækkede jeg alt, hvad du kan forestille dig kan brækkes i en krop, men jeg overlevede.”
Han blev for et par år siden opereret for sin epilepsi, og får i dag ikke længere krampeanfald. Men fordi de mindre anfald, han får i dag, spiller sammen med en biopolær lidelse, giver de ham stadig problemer: ”Min epilepsi udtrykker sig ved, at jeg pludselig flygter i panisk angst.”
Det store mareridt
”Jeg har altid været flov over at lide af epilepsi, og har altid kæmpet imod, jeg har nægtet, at det skulle være en del af mig. Først nu er jeg endelig kommet så vidt med mig selv, at jeg tør at fortælle om det”, fortæller han.
Hans problemer med at acceptere sin sygdom kommer blandt andet til udtryk i billedet her under med den kraftige mand, der sidder på en bænk med en hjelm på hoveder. Manden minder ham om patienterne på Epilepsihospitalet Filadelfia, fortæller han:
”Hidtil har jeg aldrig set mig selv så syg, hvis nogen skulle spørge mig. Jeg plejede snarere at udgive mig for at være mere rask end de fleste mennesker. Jeg syntes altid, at det var synd for de stakkels mennesker, der blev indlagt på Filadelfia. At jeg selv er blevet indlagt der mange gange, har jeg altid ment måtte skyldes en misforståelse. Men nu har ulykkerne været så mange og så omfattende, at det må være på tide at forene dem med mig selv”, fortæller han på sin hjemmeside.
Henrik Saar optræder også selv på billedet af manden på bænker i skikkelse af barnet og med selvportrættet i baggrunden af billedet.
Billedet af løberen oven for handler på sin vis også om Henriks epilepsi, selvom folk, der ser billedet, læser andre ting ind i det, fortæller han:
”Det sceneri, der udspiller sig på maleriet, er i min virkelighed mit store mareridt”, fortæller han og gennemgår sin private version af indholdet i billedet:
”På maleriet ser vi en mand, der løber med en anden mand lige efter sig. Nede i venstre hjørne har jeg malet en kasse, som vi kender den fra vores computer, når vi skal pakke et nyt program ud. Det er således at forstå som et program, der bliver pakket ud. Lige over kigger døden sig over skulderen, mens han er på vej ud gennem en dør, ud i mørket. Ovenover igen pulserer en vindmølle som den ustoppelige energi. Lige over løberen brænder fuglen Fønix sig selv op i sin egen rede, mens et par bange emoji øjne følger med i dramaet. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før løberen vender tilbage og ind ad døren igen. Nede i højre hjørne af maleriet har jeg gengivet en udgave af den sårede Filoktet, der var skadet i foden. Dette var meget relevant for mig, da jeg kun et par år tidligere i et anfald selv havde knust mine fødder ved at hoppe ud over en altan i 5 meters højde.”
Under sin seneste indlæggelse på Filadelfia tidligere i år udarbejdede han for første gang en hjemmeside, hvor man kan læse om epilepsiens rolle i hans liv og kunst og se en lang række af hans billeder; blandt andet en serie lavet under en indlæggelse på Filadelfia.
Kilde
Epilepsiforeningen og Henrik Saars hjemmeside
