Lone: ”Kommunernes kassetænkning udfordrer retssikkerheden”

14.08.2020

“Jeg mistænker skiftende regeringer og mange kommuner for bevidst at underbudgettere socialområdet”, skriver Epilepsiforeningens formand i dette debatindlæg.

 

Af Lone Nørager Kristensen
lone@epilepsiforeningen.dk

Dag ud og dag ind ringer medlemmer fra hele landet til vores rådgivningstelefoner om den sagsbehandling, som præger landets kommuner. Vi kan læse mange af disse historier også på sociale medier.

Tilliden til det kommunale system er på nulpunktet, og det står grelt til med retssikkerheden for nogle af de mest udsatte borgere og familier.

De stigende omgørelsesprocenter fra Ankestyrelsen dokumenterer problemerne: Ud af 7.226 borgere, som valgte at klage til Ankestyrelsen i 2019, fik 42 procent – over 3.000 borgere – enten medhold, eller deres kommune fik besked om, at sagen skulle behandles igen. På børneområdet er det over halvdelen af sagerne, der skal genbehandles. Stikprøver viser, at der er næsten lige så mange fejl i de sager, som ikke påklages.

image

Kommuner har dermed gjort det til en økonomisk fidus at være fløjtende ligeglad med borgernes retssikkerhed

Lone Nørager Kristensen

Sagsbehandlingen i Ankestyrelsen tager 6-8 måneder, men der kan gå helt op til 1-2 år, hvis sagen hjemvises til kommunen flere gange. Det er jo helt håbløst for de involverede borgere…!

Kommunernes Landsforening (KL) beklager de mange fejl, og henviser til uklar lovgivning. Jeg mener ikke, at loven er uklar. Kommunerne skal via serviceloven foretage mange skønsmæssige afgørelser, men de er fulde af fejl Det er gratis for kommunerne at lave fejl, og de kan spare penge ved at træffe forkerte og ulovlige afgørelser. Det er alene borgeren, der kommer i klemme i de alenlange ankesager.

Nogle kommuner siger helt åbent, at de prøver grænserne af; blandt andet ved brug af provisionslønnede konsulenter. Kommuner har dermed gjort det til en økonomisk fidus at være fløjtende ligeglad med borgernes retssikkerhed, som konstant udfordres af kassetænkning. Jeg mistænker skiftende regeringer og mange kommuner for bevidst at underbudgettere socialområdet. Pengene fra staten er ikke fulgt med det stigende antal mennesker med behov for støtte.

Situationen er helt uacceptabel. Til en start bør sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen sættes ned, og vi skal som tidligere have flere principafgørelser derfra, som kommunerne skal rette sig efter.

Her i august starter regeringen endelige processen med evaluering af det specialiserede socialområde. Jeg håber og forventer, at alle parter er klar til at lægge sig i selen for at gøre det bedre. Det fortjener borgerne – og de er vel de vigtigste i den her sammenhæng. I hvert fald for Epilepsiforeningen.

Kilde

Indlægget er bragt som leder i Epilepsiforeningens blad “Epilepsi nr. 3, 2020