Epilepsiforeningens formand om økonomiaftale på handicapområdet: ”Det er virkeligt rystende læsning”

Regeringen og kommunerne har præsenteret næste års økonomiaftale. Aftalen rummer intet løft på handicapområdet, hvilket har skabt vrede hos Epilepsiforeningen og andre handicaporganisationer

 

Regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, indgik sent i aftes en ny aftale om kommunernes økonomi det kommende år. Her havde mange i handicapbevægelsen sat næsen op efter et mærkbart aftryk – Ikke mindst foranlediget af de mange og intense debatter som har præget de senere år. Men det blev en slem skuffelse.

KL havde op til forhandlingerne spillet ud med et ønske om at styrke det specialiserede socialområde herunder handicapområdet med 5,5 milliarder. Men aftalen rummer intet løft på handicapområdet. I stedet er der lagt op til prioritering af udgifterne på socialområdet, så kommunerne ikke skal finde besparelser på fx børn, folkeskolen og ældre.

”Økonomiaftalen er en fuckfinger til os med handicap” siger paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen.

image

“Føj for en retorik, som præger den udmelding”

Lone Nørager Kristensen

Og Epilepsiforeningens formand, Lone Nørager Kristensen, er lige så skuffet og fortørnet: ”Jeg synes det er ubegribeligt, at vi nu sidder med en ny økonomiaftale – og dermed et af de allervigtigste pejlemærker på, hvordan kernevelfærden omkring nogle af landets mest sårbare borgere skal udvikle sig det kommende år – og så kommer der ikke så meget som en ny bøjet femøre til handicapområdet.”

”Det er virkeligt rystende læsning, når man tænker på de problemer som alle er enige om findes på området. Og så finder jeg det personligt direkte uanstændigt, at man stiller en forbedring af handicapområdet op med den præmis at det ville gå ud over børn og ældre. Føj for en retorik, som præger den udmelding”, tilføjer formanden.

Hun peger på, at Epilepsiforeningen står med mange medlemmer som i dén grad slår sig på kontakten til de myndigheder, som skulle hjælpe dem:

” Vi oplever en grundlæggende mangel på forståelse, empati og viden om de emner som skal drøftes. Så der er al mulig grund til at gentænke indsatser og måder at organisere hjælpen på med afsæt i brugerbehov. Det kan man finde ud af på sundhedsområdet, så kan man nok også godt på socialområdet.”

Kilde

Finansministeriet (pdf) og DH