Pres på KL og Socialministeren for at sikre mulighed for overvågning i hjemmet

Ny rapport fra Ankestyrelsen fejer de hidtidige økonomiske analyser af bordet i sagen om manglende lovhjemmel til overvågning.

 

I Langå i Jylland sidder Eva Frank, og hun er både vred og fortvivlet. Hendes 15-åige datter Emilie lider af en alvorlig epilepsi, hvor et anfald kan være livstruende, hvis hun ikke får hjælp. Derfor skal datteren overvåges døgnet rundt. Eva Frank får da også 20.000 kr. om måneden før skat i tabt arbejdsfortjeneste, så hun kan passe sin datter. Men når Emilie fylder 18, bortfalder den ordning:

“Når Emilie bliver 18, mister jeg både mit barn og min økonomi”, fortalte Eva Frank til forskellige jyske medier.

Da den 41-årige mor rejste sig på et lokalt vælgermøde og fortalte sin historie overdøvede problemerne med at få støtte til at passe Emilie hjemme valgdebatten om pension, flygtninge og skat. Og flere af politikerne ville gerne følge op på sagen:

”KL og regeringen skal se at få fingrene ud og få lavet en aftale, så vi ikke efterlader familierne i den her situation”, siger Charlotte Broman Mølbæk (SF), der er byrådsmedlem og formand for socialudvalget i Randers, til Randers Amtsavis. Mølbæk er medlem af socialudvalget i Kommunernes Landsforening, KL, som i et par år har været i forhandlinger med ministeriet om at finde en løsning.

Sagen ligger også på politikerne bord på Christiansborg, hvor der skal være åbent samråd om problemstillingen med manglende lovhjemmel til overvågning på tirsdag i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Ministerens påstand holder ikke

I Langå hos familien Frank er problemet, at Eva´s bevilling på tabt arbejdsfortjeneste bortfalder, når datteren bliver myndig. For andre familier med voksne børn med svær epilepsi og behov for overvågning er problemet, at en landsretsdom fra 2015 fjernede muligheden for at kommunerne kunne bevilge hjælp til overvågning. Og herefter er en gruppe borgere kommet svært i klemme. Sammen med Dansk Handicap Forbund og CP Danmark arbejder Epilepsiforeningen hårdt for at få løst familiernes problem.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af kommunernes praksis har afdækket, hvordan kommunerne prøver at hjælpe disse familier. Hver tredje kommune (30 %) angiver dog, at behovet for overvågning ikke bliver dækket. De fleste kommuner (45 %) tilbyder anden hjælp, og en del kommuner (25 %) anviser botilbud.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har forsvaret den manglende løsning med, at det er umuligt at finde en finansiering af hjælpebehovet. Men ministerens regnestykke holder ikke, forklarer Epilepsiforeningen i en henvendelse til ministeren og henviser til undersøgelsen af kommunernes praksis: ”Den nye undersøgelse viser, at kommunerne allerede finansierer en stor del af omkostningerne via lappeløsninger, hvilket betyder revurdering af de økonomiske analyser og konklusioner”, skriver Epilepsiforeningen.

Et andet argument, som ministeren ofte gentager, er, at de kommunale botilbud kan løfte indsatsen over for de berørte unge og voksne børn.

”Det er – for at sige det ligeud – et udsagn, som savner enhver form for dokumentation i forhold til borgere med svær epilepsi og livstruende anfald”, skriver Epilepsiforeningen i sin henvendelse.

Foreningen henviser her til, at Styrelsen for Patientsikkerhed for nylig har dokumenteret behovet for et langt mere koncentreret fokus på patientsikkerhed på bostederne. Og Sundhedsstyrelsen har i sin eftersynsrapport om indsatsen til mennesker med epilepsi påpeget en række landsdækkende alvorlige udfordringer omkring personer med epilepsi og udviklingshandicap. Hvor galt det kan stå til fik man et eksempel på for nyligt, hvor forholdene på Camillehusene i Gentofte kommune blev afdækket.

Kilde

Styrelsen for Patientsikkerhed. Epilepsiforeningen, Randers Amtsavis og Aarhus Stiftstidende. Undersøgelse af kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance. Folketinget (siden om åbent samråd). Epilepsiforeningens henvendelse til Børne- og socialminister Mai Mercado. Og Epilepsiforeningens omtale af sagen om Cammillehusene