Sundhedsindsatsen halter på mange bosteder landet rundt. En forsøgsordning har vist, at systematiske sundhedstjek af beboere på bosteder kan være en del af løsningen.
Mennesker, der bor på landets bosteder med svære handicap, som for eksempel udviklingshæmning og epilepsi, slås ofte med generelle helbredsproblemer oven i deres handicap. Og på epilepsiområdet dokumenterede Sundhedsstyrelsens eftersynsrapport mangler på området omkring eksempelvis håndtering af epilepsimedicin på bostederne, samt problemer med at skelne mellem almindelig adfærd og epilepsianfald.
Området er dermed et oplagt fokusområde for Epilepsiforeningen, som sammen med andre organisationer kæmper for at få indført et sundhedstjek af denne svært udsatte borgergruppe.
Vi har virkeligt med en udsat borgergruppe at gøre, og de fortjener afgjort mere opmærksomhed omkring sikring af deres generelle sundhedstilstand.
Per Olesen
Et forsøg i fire kommuner med systematiske sundhedstjek på bosteder viser gode resultater. De fire kommuner er Svendborg, Roskilde, Egedal/Allerød og København. Sundhedstjekket foregik på den måde, at det personale, som kender borgeren, samme med denne udfylder et skema med helbredsoplysninger. Herefter gennemførte den praktiserende læge en grundig helbredsundersøgelse i en længerevarende konsultation end sædvanligt.
Tanken med forsøget var, at personalet på den måde får mere fokus på beboernes helbredstilstand, og – især – at der sker en tidligere opsporing af alvorlig sygdom.
Forsøget har vist gode og vigtige resultater.
Cirka halvdelen af sundhedstjekkene gav anledning til yderligere undersøgelser, og for hver femte borgers vedkommende blev der foretaget ændringer af medicinlisten. Erfaringerne fra Roskilde Kommune viste, at 78% af de borgere, som blev tilbudt sundhedstjek, havde sygdomme, der efterfølgende krævede handling.
Antallet af besøg hos den praktiserende læge var højere i perioden efter sundhedstjekket, end før. Samtidig var der efter sundhedstjekket færre kontakter til sygehuse, både hvad angår indlæggelser og ambulante forløb.
Der var også udfordringer i forsøget. Især viste det sig svært at indgå aftale med de praktiserende læger om gennemførelse af sundhedstjek. Det skyldtes generelt pres på praksissektoren med lægemangel samt nogle overenskomstmæssige problemstillinger.
Sundhedstjek kommer ikke af sig selv
På trods af de gode forsøgsresultater, som giver mening både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk, så er sundhedstjek på landets bosteder ikke noget, man aktuelt får pr. automatik eller via den gældende lovgivning. Derfor presser en række organisationer – heriblandt Epilepsiforeningen – nu på for at få indført ret til et sundhedstjek i hele landet for den pågældende gruppe.
I den sammenhæng er der kommet flere opløftende reaktioner fra såvel Kommunernes Landsforening som Danske Regioner, der begge har udtrykt interesse for at gøre noget på området. På Christiansborg blæser ligeledes gode vinde for et sundhedstjek. Sundhedsminister Magnus Heunicke har således for nylig i svar til Folketingets Sundhedsudvalg meddelt, at han vil undersøge, hvordan en ordning med sundhedstjek kan tilrettelægges, hvis den skal udbredes generelt, og lovet, at brugerorganisationer vil blive inddraget i overvejelserne.
Endeligt har vi presset på ved overenskomstforhandlingerne med de praktiserende læger, så foreningerne bag ønsket om sundhedstjek har i et brev til parterne udtrykt forventning om, at sundhedstjek inddrages i forhandlingerne, så der kan bliver fastlagt en takst til lægerne for det. Parterne har i et brev til os svaret, at forslaget inddrages i de igangværende forhandlingerne.
Epilepsiforeningens direktør Per Olesen: ”Sundhedsministeren har givet det opløftende svar, at han vil undersøge mulighederne for at få det realiseret. Vi har virkeligt med en udsat borgergruppe at gøre, og de fortjener afgjort mere opmærksomhed omkring sikring af deres generelle sundhedstilstand og optimal epilepsibehandling. Det vil Epilepsiforeningen blive ved med at kæmpe for ved enhver lejlighed der viser sig.”
Kilde
Epilepsiforeningen og Sundhedsstyrelsens evalueringsrapport ,”Tidlig opsporing af sygdom hos borgere med betydelige kognitive og psykiske funktionsnedsættelser”, samt sundheds- og ældreministerens svar på spørgsmål, om erfaringer med sundhedstjek i Roskilde kan bruges i hele landet.
