Vi har set på, hvad finanslovsforliget betyder for mennesker med epilepsi
Så blev der indgået forlig om årets finanslov, og hvad ligger der så og venter, som kan have særlig relevans for vores medlemmer? Her er vores bud på baggrund af den tekst vi kender i dag:
Fire vigtige ting i finanslovsaftalen
- Flere midler til sundhedsområdet, dagtilbudsområdet og folkeskolens understøttende undervisning: Der afsættes midler til flere ansatte i nogle af samfundets vigtigste velfærdsinstitutioner.
- Pulje til løft af psykiatriområdet: Psykiatriområdet får tilført betydelige midler, og der ses frem mod en kommende 10-årig psykiatriplan. Her kan vi håbe på at de nye indsatser vil få afsmittende effekt for epilepsipatienter med psykiatriske problemstillinger.
- Evaluering af handicapområdet: Der skal være kvalitet og retssikkerhed i tilbuddene til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser, og indsatsen skal være præget af en høj faglighed og den nødvendige specialisering.Regeringen iværksætter derfor i 1. halvår 2020 en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
- Overvågning om natten i eget hjem til unge med svære handicap: Forældre til børn med svære handicap kan i dag passe deres børn i eget hjem og modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Når barnet fylder 18, bortfalder denne ret, hvorefter der alene kan gives tilskud til personlig hjælp, pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Mange forældre til unge med svære handicap, som ikke selv kan være arbejdsledere, bliver derfor nødt til at lade deres børn overgå til et botilbud, hvor der er mulighed for overvågning om natten.
Unge med behov for overvågning som beskrevet ovenfor i alderen 18 til og med 23 år skal fremover tilbydes overvågning om natten. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der nærmere skal afdække målgruppe og udgifter til tilbud om overvågning om natten. Der afsættes 30 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023.
Gode takter og lettelse, men også mangler
Epilepsiforeningens landsformand, Lone Nørager Kristensen, peger på både gode ting og mangler i aftalen:
“Der er gode takter i det fremlagte, og jeg synes det er særligt tilfredsstillende at se der kommer flere hænder ud i en række pressede velfærdsordninger; eksempelvis 1.000 nye sygeplejersker.
Det er også ekstremt vigtigt at der nu igangsættes en grundig evaluering af handicapområdet, for det er vist åbenlyst for alle, at området er under voldsomt pres og generelt befinder sig i et helt uholdbart vadested.
Jeg er også lettet over, at der nu – efter flere års markant pres fra blandt andet Epilepsiforeningen – endeligt er politisk opbakning til indførelse af en overvågningsordning, og at der er sat penge af til formålet. Vi finder dog den i forliget fastsatte aldersgrænse urimelig; her er der brug for både elastik i ordningen, og en uhyre vigtig medfølgende kvalitetssikring af at de botilbud, der skal varetage omsorgen for borgerne på sigt. Det mangler vi helt i forligsteksten.
Det bliver meget vigtig for Epilepsiforeningen at sidde tæt på den kommende arbejdsgruppe, der skal udmønte ordningen konkret.
Men nu er der endelig kommet hul igennem i forståelsen af hvor vigtigt det her er for en mindre gruppe svært belastede borgere og deres hårdt prøvede pårørende, så må der arbejdes videre ud fra det”, udtaler Epilepsiforeningens formand.
Kilde
Forligsteksten som der er adgang tll som pdf her
