Kom godt i gang med skoleåret  

Få  svar på ofte stillede spørgsmål om skolegang, masser af materialer, nyttig viden til både skolelærere og forældre samt regler for svømmeundervisning

 

Skoleåret er igang, og for nogle børn med epilepsi kan skolegangen rumme udfordringer. Derfor har vi linket til en række nyttige materialer og samlet nogle sider med gode råd og praktisk viden, som forhåbentligt kan være med til at gøre dagligdagen og skolegangen lidt nemmere for både børn og voksne.

Fire ting alle bør vide om epilepsi og skolegang

Hvordan sikrer man inkluderende rammer i skolen når man taler om epilepsi? Hvordan får man et godt skole-hjem-samarbejde? Hvad skal klassekammeraterne vide om epilepsi? Hvor kan man få råd og vejledning? Det får du alt sammen nogle bud på her.

Læs svarene på fire ofte stillede om epilepsi og skolegang

Det bør skolelæreren vide om dit barns epilepsi

Her ser vi på, hvad man som minimum bør vide som skolelærer, hvis en elev har epilepsi. Der er bl.a. hvilke særlige problemer børn med epilepsi kan have? Hvad kan man med fordel fortælle til de andre børn og deres forældre om epilepsien? Hvad gør man, hvis eleven får et anfald på skolen? Og er der ting, eleven ikke må være med til?

Gode råd og svar på spørgsmål, skolen og skolelærere tit stiller:

Epilepsiforeningen er medlem af Danske Patienter, og her er der lanceret et nyt onlineunivers målrettet lærere og andre, der skal gøre skolelivet nemmere for elever med kronisk sygdom. Det kan du læse om her.

Gode råd ved indlæringsvanskeligheder

Epilepsi kan medføre kognitive problemer hos nogle. Hvis barnet har problemer med opmærksomhed og/eller indlæring, har vi her en række tips til hverdagen, som har til formål at hjælpe barnet og gøre alle i familien mindre stressede.

Læs om kognitive problemer og få tips og gode råd

Deltagelse i aktiviteter i skolen; herunder særlig fokus på svømning

Det er vigtigt at børn med epilepsi så vidt det overhovedet muligt deltager i skolens aktiviteter på lige fod med kammeraterne. Hvis eleven udelukkes unødigt fra sport, lejrskole eller andre aktiviteter kan det forstærke en følelse af at være anderledes og ikke høre til i fællesskabet.

Der er dog visse aktiviteter, hvor det er nødvendigt at være særligt opmærksom. Det gælder i særlig grad svømning, som kan være særligt risikabel. Her har skolen en skærpet tilsynspligt, og de fleste steder finder man heldigvis gode løsninger på dette. Men nogle gange hører vi om steder, hvor det kniber lidt mere. Derfor kan du måske bruge denne skrivelse fra ministeriet (pdf) samt bekendtgørelsen (pdf) til dialogen med skolen.

Materialer og rådgivning

På Epilepsiforeningens hjemmesiden og webshop finder du masser af informationer og materialer, der kan være værktøjer til at  mestre og give information om dit barns epilepsi.

Download informationsskema til skolen om dit barns epilepsi og anfaldshåndtering

Download informationshæftet ”Elever med epilepsi”

Hent eller bestil pjecen ”Børn med epilepsi”

Hent eller bestil pjecen ”Ung med epilepsi”

Download plakat og skema til observation af anfald

Læs om forskellige rådgivningsmuligheder

Se og del informationssiden målrettet skolelærere

Hent skemaet “Min epilepsi” til information om personens anfald og instrukser ved anfald

Download hæftet ”Børn og epilepsi” – viden om epilepsi til bl.a. lærere og pædagoger

Download hæftet ”Børn og epilepsi – praktiske råd” – råd til bl.a. lærere og pædagoger

Kilde

Epilepsiforeningen og pjecen ”Elever med epilepsi” (pdf)

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev