”En tredjedel af alle anfald – måske flere – forekommer under søvn”, siger søvnforsker Poul Jennum. Læs om sammenhængen mellem søvn og epilepsi og få gode råd om en bedre søvn
Af Per Vad, pervad@epilepsiforeningen.dk
”Der er en meget tæt sammenhæng mellem epilepsi og søvn”, siger professor Poul Jennum. Der er nogle epilepsier, der er definerede ved, at de forekommer under søvn. Det er for eksempel CSWS (Continuous spike-and-waves during slow sleep).
Der er typer af epilepsi, hvor anfaldene tit kommer under søvn. Det er for eksempel frontallapsepilepsi. Medicinen påvirker din søvn. Den gør dig for eksempel træt.
Mennesker med epilepsi har oftere søvnlidelser end andre. De har for eksempel søvnapnø.
Natlige anfald kan være farlige. For eksempel sker de fleste SUDEP-dødsfald (pludselig uventet død i forbindelse med epilepsi) i forbindelse med natlige anfald.
Og hvis ens anfald kommer om dagen, så er dårlig eller mangelfuld søvn den største anfaldsprovokerende faktor af alle.
Alt det har vi talt med Poul Jennum om.
Hvis man kan lide arkitektur i såkaldt brutalisstil, så er Rigshospitalets afdeling i Glostrup en rå perle. Vi sidder i Jennums kontor i det store betonkompleks og drikker kaffe af riflede, hvide plastikkrus, mens professoren, overlægen og forskeren fortæller:
”Det store overordnede problem er, at mange af de anfald, der er under søvn, de er uopdagede, fordi vedkommende sover og derfor ikke er bevidst om anfaldene. Man kan faktisk have mange anfald under søvn, uden at man selv er klar over det. De kan være svære at se, medmindre de omfatter kramper, eller at man laver forskellige handlinger i forbindelse med søvn”, siger professoren og minder om, at natlige anfald kan være lige så mangfoldige som de anfald, folk kan have om dagen.
Personalet opdagede kun 1 af 40 anfald
”Det er kæmpe tal”, siger søvnforskeren om antallet af natlige anfald, der aldrig opdages. ”Simple fokale anfald og absencer er jo nærmest umulige at opdage under søvn ved almindelig observation. Det er kun ved måling af hjerneaktiviteten, vi kan se dem.”
I 90’eren lavede Poul Jennum forsøg med en lille gruppe patienter, hvor det kun var 1 ud 40 anfald, der blev observeret af personalet: ”Det var ikke fordi personalet var dårligt, men anfaldene kan være meget diskrete og varer måske kun 20-30 sekunder.”
Nogen vågner op med mærker eller sår i munden, fordi de har haft anfald, og andre kan dagen efter mærke eller fornemme, at de har haft et anfald: ”Nogle gange, hvis man har mange anfald i forbindelse med søvn, så har kroppen det ikke så godt, når man vågner. Man kan være træt, man kan være mørbanket, i sjældne tilfælde kan der være vandladning under søvn, men ofte har man det bare skidt om morgenen eller er bare mere træt og har mere koncentrationsbesvær om dagen. Så det er ofte uspecifkke og ikke særligt entydige symptomer, man har om dagen som følge af natlige anfald.”
Men de fleste anfald går upåagtet hen: ”Hovedparten af anfald under søvn bliver ikke opdaget. Det kan godt være, at man ved, at man har dem, men antallet kender vi ikke,” siger professoren og minder om, at det er vigtigt, at de natlige anfald er med i anfaldskalenderen.
Hvem er Poul Jennum?
Poul Jennum er professor i neurofysiologi og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin. Han forsker blandt andet i de mekanismer, der styrer søvn og vågen. Det er forskning, der er helt afgørende for at forstå de sygdomsmekanismer, der er involveret i udvikling af sygdomme som natlige anfald, narkolepsi, søvnapnø, søvnbesvær og Parkinsons sygdom.
Professoren har også forsket i konsekvenser af epilepsi. Med støtte fra Epilepsiforeningens forskningsfond og i samarbejde med blandt andre professor og sundhedsøkonom ved KORA Jakob Kjellberg, har han blandt andet dokumenteret de store sociale følger af epilepsien.
Hvornår sker de natlige anfald?
Din søvn bølger gennem en række faser, der med REM-søvnen som mellemspil gentager sig igen og igen med et par timers mellemrum i løbet af søvnen.
Artiklen fortætter under figuren med almindelig søvncyklus. Hvor det er i perioderne af fase 1- og fase 2-søvn mellem perioderne med REM-søvn, drømmesøvn, at mennesker med epilepsi typisk kan få anfald.
”Anfaldene under søvn er under N1-søvn, det der kaldes døs, og N2-søvn,der er almindelig søvn, men sjældent under dyb søvn og meget sjældent under REM-søvn – drømmesøvn,” siger søvnprofessoren og tilføjer: ”50 % af søvnen er N2-søvn, så anfaldene kan komme på alle tidspunkter af natten.”
Med epilepsisyndromet CSWS er det anderledes, end med de andre typer epilepsi. For med CSWS, der også kaldes ESES, kommer anfaldene som regel under den dybe søvn.
Hvad skal man gøre, hvis man ser nogen have et natligt anfald?
”Man skal gøre præcist det samme, som man gør ved dagtidsanfald”, svarer professoren. Så det gælder om at sikre, at der er frie luftveje, sikre at vedkommende ikke kommer til skade og holde øje med personen et stykke tid efter anfaldet, hvor der kan komme problemer med vejrtrækningen.
Skal man vække personen, når anfaldet er overstået?
”Nej, for behovet vil oftest være at sove videre,” svarer Poul Jennum og kommer i tanke om en vigtig ting, hvis man som pårørende vil hjælpe med at sikre en ordentlig diagnosticering og dermed bedre behandling: ”Hvis man har mistanke om natlige anfald og bemærker motoriske fænomener, så er en videooptagelse guld værd.”
Søvnens betydning for anfald i dagstid
I almindelighed får vi danskere for lidt søvn. 20 % af voksne og 15 % af børn får for lidt søvn, fortæller Poul Jennum. Og for en person med epilepsi kan manglende søvn være en alvorlig ting:
”Hvis man mangler søvn i en periode, så kan det også provokere anfald. Derfor er det vigtigt, at man får regelmæssig søvn og får hvilet ud, når man har epilepsi”, siger professoren og peger på, at man tit taler om stress og alkohol som noget, der kan fremprovokere anfald, og det kan de bestemt også, men manglende søvn er klart den største skurk.
Hvad er egentlig for lidt søvn? Hvor meget skal man sove?
”Det er individuelt, men de fleste har behov for mindst syv en halv times søvn”, svarer Poul Jennum og anbefaler, at man får så meget af søvnen som muligt i et stræk, og så kan man eventuelt supplere med en lur i løbet af dagen.
Må mennesker med epilepsi tage sovepiller?
”Epilepsipatienter skal som hovedregel ikke tage sovemedicin. Det er der mange gode grunde til. Præparaterne har samvirkning med søvnen, de er vanedannende, de interferere – påvirker – epilepsibehandlingen, og når man seponerer den (trapper ud af medicinen, red.), kan det øge risikoen for epileptiske anfald. ”
Professorens råd til at få en god søvn
Hvordan får man så en god søvn, spørger du måske? Her er professorens gode råd:
”Skal man komme med nogle meget konkrete råd til epilepsipatienter, så er det jo at have en regelmæssig søvnrytme, sørg for at få hvilet ordentlig ud, undgå at drikke alkohol op til søvn, dyrk regelmæssig motion, hold et godt sovemiljø, lad være med at have forstyrrende elementer inde i sovemiljøet så som TV, computer, tablet og diverse mobiler, som er forstyrrende elementer.”
Når det gælder børn, er det vigtigt, at man sikrer en god døgnrytme. Det er vigtigt, at de kommer ud og får lys og får rørt sig. Det samme gælder for hjerneskadede med svær udviklingshæmning. Det skal sikres, at de har et højt aktivitetsniveau, siger professoren:
”For sidder de og falde i søvn flere gange om dagen, fordi de sidder inaktive i deres kørestol, så får de en dårlig søvnkvalitet om natten.”
Din medicins påvirkning af søvnen
”Den medicinske behandling påvirker også søvnkvaliteten. De fleste, der tager medicin for deres epilepsi ved, at der er mange bivirkninger ved det og en af de væsentligste bivirkninger ved mange præparater er, at man bliver mere træt. Nogle præparater kan give søvnløshed, men de fleste præparater har som bivirkning, at man bliver mere træt. Og det er meget svært at gøre noget ved, for det ligger indbygget i virkningsmekanismen.”
Er der nogle tidspunkter, det er bedre at tage sin aftenmedicin på end andre?
”Det er meget individuelt. Det afhænger af både præparatet og epilepsien og anfaldstypen. Det skal man diskutere med sin behandler.”
Kan medicinen påvirke ens drømme?
”Ja, det kan den godt,” svarer Poul Jennum og forklarer, at det er meget forskelligt fra præparat til præparat, men visse medicintyper kan påvirke drømmene. Så hvis man føler, man har mærkelige drømme, kan det være derfor.
6.075 forskningsartikler om søvn og epilepsi
Sundhedsstyrelsen har for nylig gennemført et eftersyn af epilepsiområdet og udgivet en rapport med resultatet. I rapporten bliver der blandt andet peget på, at der laves forholdsvis få videoovervågede døgn-EEG af epilepsipatienter. Det er døgnindlæggelse, hvor man med elektroder i hovedbunden får registreret den elektriske aktivitet i hjernen samtidig med, at man bliver filmet på video.
Hver tredje epilepsipatient har en svær behandlelig epilepsi, men blandt børn med epilepsi er det kun 10 %, der får foretaget en døgnvideo-EEG inden for de tre år efter epilepsidiagnosen er stillet. Det er et problem, mener Poul Jennum. Hvis man fik undersøgt flere, ville flere få bedre anfaldskontrol.
Det gælder også, hvis man undersøgte flere for søvnapnø. Søvnapnø er en søvnlidelse, hvor man om natten har pauser i sin vejrtrækning. Det ses hyppigere hos mennesker med epilepsi, end hos mennesker generelt. Det er nemt at undersøge – det kan gøres ambulant med udstyr på størrelse med en halv tændstikæske. Og det er også let at behandle med en CPAP-maske, som hjælper en med at trække vejret og øger iltindholdet i blodet om natten.
I det hele taget er der for lidt fokus på relationen mellem søvn og anfald, mener professoren. Og det er ikke fordi, der mangler viden om området. De allerførste EEG-undersøgelser, der blev lavet i verden, blev foretaget af den tyske psykiater Hans Berger i 1920’erne. Og han tog blandt andet søvn-EEG. Og i de snart 100 år, der er gået siden da, er der både ude i verden – hvor Italien er et af de førende forskerlande på området – og i Danmark blevet forsket i sammenhængen mellem søvn og epilepsi.
Går man ind på forskningsdatabasen Pubmed og søger på ”sleep and epilepsy”, så får man 6.075 hits. Så man ved godt, at søvn spiller en kæmperolle for epilepsien, siger Jennum:
”Hvis du spørger de forskellige neurologer, så ved de det godt. Bruger vi så vores viden nok? Det kan vi nok godt gøre bedre.”
Kilde
Artiklen har været brag i Epilepsiforeningens blad “Epilepsi nr. 4 2018”. Du kan finde det og tidligere blade her.