Mange får forkert hjælp fra kommunen

25.04.2018

Epilepsiforeningens formand er rystet over andelsen af sager, hvor der er fejl i kommunens afgørelse

 

Nye tal fra Ankestyrelsen over klagesager viser, at der sker alt for mange fejl i kommunernes afgørelser på social­- og beskæftigelsesområdet.

Sidste år offentliggjorde socialminister Mai Mercado første gang tallene, og det blev kaldt for tørresnoren, fordi alle nu kan se, hvor god eller dårlig sagsbehandlingen er i den enkelte kommune og for hele landet.

Men offentliggørelsen sidste år har endnu ikke vist sig med bedre tal i den nye statistik. Andelen af sager, der bliver omgjort, når Ankestyrelsen har behandlet dem, er samlet set er steget fra 37 procent i 2016 til 38 procent i 2017.

Omgørelse betyder, at styrelsen i en klagesag ophæver kommunens afgørelse, og derefter enten sender sagen tilbage til kommunen (hjemsendes) til fornyet behandling, fordi var mangler i sags­behand­lingen, eller styrelsen ændrer kommu­nens afgørelse, fordi den er ulovlig.

Ser vi på de enkelte sagsområder, så ser det værst ser det ud med sager om tabt arbejdsfor­tjene­ste, hvor antal fejlsager er steget med 47 procent siden 2015.

Nedenstående tabel viser omgørelsesprocenter for nogle udvalgte sagsområder, hvor også mennesker med epilepsi og pårørende søger om hjælp fra kommunen. Tallene her gælder altså ikke alene vedrørende epilepsi.

image
Så tit tager kommunen fejl

Procentandel omgjorte sager hos Ankestyrelsen i 2017 på udvalgte sagsområder

  • Botilbud: 71%

 

  • Socialpædagogisk bistand: 67%

 

  • Kontante tilskud §95: 57%

 

  • Tabt arbejdsfortjeneste: 56%

 

  • Merudgifter børn: 48%

 

  • Beskæftigelsesindsats: 21%

Socialrådgiver: “En gyser af format”

I klagesager om botilbud er fejl i hele 71 procent af afgørelserne.

Epilepsiforeningens socialrådgiver Helle Obel kender nogle af sagerne: ”En fejlprocent på 71 er jo en gyser af format. Og den bliver bestemt ikke mindre uhyggelig, når det drejer sig om mennesker med epilepsi. Når jeg hører om sagerne i rådgivningen, er det typisk fra medlemmer, der skal i botilbud, og bliver tilbudt en bolig, hvor der ikke er tilstrækkelig overvågning. Det er ofte sager, hvor man fra kommunens side lader hånt om lægelige udtalelser, der peger på behovet for overvågning. Er beboeren i forbindelse med anfald ude af stand til at hente hjælp, kan det altså ikke nytte at beboeren selv skal kunne hente hjælp ved behov. Det kan få katastrofale følger, hvis ikke beboeren får det rigtige botilbud, der matcher behovet.”

Om tabt arbejdsfortjeneste er der fejl i 56 procent af afgørelserne. Den væsentligste årsag til de fejl er, at kommunerne ikke har oplyst sagen godt nok til at kunne vurdere, om betingelserne for at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt. Der kan for eksempel mangle oplysninger fra skolen om, hvordan barnet trives der.

Omgørelsesprocenten siger ikke noget om antallet af klagesager fra borgere sendt til Ankestyrelsen. I 2017 var der fleste klager over afgørelser om beskæftigelsesindsats 1.712, dernæst om merudgiftsydelse til børn 1.252 og på tredjepladsen lå sager om tabt arbejdsfortjeneste 828. Så med lidt procentregning kan vi sige, at 464 af sagerne om tabt arbejdsfortjeneste blev omgjort af Ankestyrelsen.

Formand: “Borgerne kan ikke være sikre på at få den hjælp, de har behov for og krav på”

Epilepsiforeningens landsformand Lone Nørager Kristensen er rystet over de mange fejlafgørelser: ”Tallene viser kun toppen af isbjerget, nemlig de kommunale afgørelser, som bor­gere har klaget over til Ankestyrelsen. Så vi ved ikke, hvor mange forkerte afgørelser, der egentlig er. Det er rystende, når der på nogle områder er fejl i langt over halvdelen af afgø­rel­serne. Borgerne kan ikke være sikre på at få den hjælp, de har behov for og krav på. Kommu­ner­ne må rette op deres sagsbehandling, og borgerne skal kende klagemuligheden.”

Landsformanden minder om muligheden for hjælp til kommunerne: ”Socialstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe (task force), der kan komme ud til den enkelte kommuner for at give kvalificeret hjælp til at styrke sagsbehandlingen. Min erfaring med task forcen er positiv, men systemet er sådan indrettet, at task forcen kun kommer ud på kommunens eget initiativ. Jeg synes det er ærgerligt, at task forcen er et frivilligt tilbud for kommunerne i stedet for et naturligt og tvunget tilbud om udvikling. Det synes jeg kun kan undre, når man ser de høje omgørelsesprocenter.”

De nævnte tal er lands­dæk­kende, men der kan være stor varia­ti­on mellem kommunerne. På Ankestyrelsens hjemmeside kan du finde tal for din egen kommune og fordelt på sagsområder.

Kilde

Epilepsiforeningen og Ankestyrelsen