Masser af gode råd til et bedre liv med epilepsi

19.04.2021

Under tagget ”Tips og tricks” finder du masser af gode råd om alt fra alkohol over bedre søvn til samarbejdet med kommunen. Hér har vi udvalgt en god håndfuld af dem

 

Hvor meget må man drikke, hvis man har epilepsi? Hvordan får man en bedre søvn? Hvordan er reglerne, hvis man skal ud at rejse med sin epilepsi? Den slags spørgsmål er der mange med epilepsi inde på livet, der stiller sig selv. Derfor laver vi løbende artikler med en håndfuld gode råd og vigtige regler om det, der berør livet med epilepsi. Vi har dem liggende under vores nyheder med tagget ”Tips og tricks”.

Det søde liv

For at tage den med alkoholmængden først, så har vi her en artikel med svar på det og andre ofte stillede spørgsmål. Hvis man interesserer sig for, hvordan man kan dyrke motion, så har vi både gode råd til hvordan, man kommer i gang med at motionere og nyttig viden om sammenhængen mellem epilepsi og motion – hvem er det f.eks. sundt for, og  hvem skal passe lidt på?

Uanset om man vælger sprutten eller spurtløbet, så kan man godt trænge til en lur bagefter. Og en god søvn er vigtigt, hvis man vil mindske risikoen for anfald. Her kan du få gode råd til, hvordan du får en bedre søvn.

Det sure liv

En af de store udfordringer for mange, der er berørt af epilepsi, er samarbejdet med kommunen. Det går langt fra altid, som det burde. Derfor har vi syv gode råd til et bedre samarbejde med kommunen: Forbered dig, spørg, gentag, tag initiativ og kend reglerne, lyder nogle af eksperternes råd. Som sagt er en af de vigtige forudsætninger desværre tit, at man selv skal kende de grundlæggende regler. Dem får du en hurtig indføring i her.

Familielivet

Det kan være hårdt og stressende at være pårørende til en person med epilepsi. Hvis du vil gennem livet som pårørende med skindet på næsen, skal du huske at skrive dig selv ind i din kalender, og øve dig i at styre den angst, usikkerhed, magtesløshed, vrede og manglende glæde, som mange pårørende fortæller om, siger eksperten.

Hvis du er pårørende til en ung med epilepsi, så har vi nogle gode råd, som har hjulpet andre, og som du måske kan lade dig inspirere af. Og uanset hvem man er pårørende til, så har alle bruge for at koble helt af engang imellem. Der kan mindfulness måske være en god ide – her har vi en intro til mini-mindfulness

Og så spørger du måske: Hvad med …? Prøv at se under Tips og tricks. Der er mange gode råd om mange flere ting, og der kommer hele tiden flere til

Kilde

Epilepsiforeningen